I 2013 blev Kokkedal Slot overtaget af M. Goldschmidt Holding A/S, der satte gang i en omfattende renovering.
Da de fysiske rammer var på plads, blev søgelyset rettet mod kommunikationen. De nye ejere ønskede en mere åben og tilgængelig profil, altså en re-positionering af brandet.
Her blev bureauet Sunrise valgt som samarbejdspartner efter en grundig bureau-research.
Ny platform
Det har resulteret i en ny brandposition. Og den går igen på det nye, responsive website, i al kommunikation og i slottets mange forretningsområder.
– Efter samråd med Sunrise ændrede vi vores brandstrategi og lod denne være den røde tråd igennem vores nye digitale univers, som blev bygget op fra grunden. Den nye brandingstrategi har givet virksomheden en klart stærkere profil, både internt og eksternt, og vi har oplevet markant øget interesse for vores produkter og vores services, siger marketing manager Peter Mygind fra Kokkedal Slot Copenhagen.
– Derudover har vi oplevet, at både medarbejderne og gæster har fået bedre oplevelser hos os, da begge parter kender præmissen for et besøg på slottet igennem den bedre kommunikation, fortsætter han.
SEO med slag i
Forud for den nye brandingstrategi hjalp Sunrise desuden Kokkedal Slot Copenhagen med search-optimering.
Og her, få måneder efter launch af det nye site, er Quality Score på Google-annoncer fordoblet, og der er kommet langt flere besøgende til sitet.
Antallet af ”sessions” er steget med 40 %, antallet af brugere er steget med 35 %, antallet af sidevisninger er fordoblet, og folk bruger i gennemsnit over fire minutter på sitet.
Websitet er versioneret til tre andre sprog og flere er på vej.