Det digitale bureau Co3, der holder til i Ikast, har inden for få måneder hentet ni nye medarbejdere ind.
Bureauet er ejet af den norske it-kæmpe Visma, og to af de nyansatte får base i hovedstaden.
Nærmere bestemt i Carlsberg Byen, der er hjemsted for Vismas selskaber i København.
Det drejer sig om Anders Fonager Skibild, der er ansat som Client Director med ansvar for salg på Sjælland, og Sara Wünsche-Sahl, der er ny digital forretningsudvikler.

Om ansættelsen siger Christian Søsted Poulsen, adm. direktør i Co3, i en pressemeddelelse:
”Vi har længe ønsket os at etablere os for alvor på Sjælland, hvor vi i forvejen betjener et par håndfulde gode kunder. Med ansættelse af Anders og Sara, som kan arbejde fra Carlsberg Byen, kommer vi tættere på.”
Ambitioner om mere vækst
Ambitionen er, tilføjer han, at det digitale bureau får ”både et udviklerteam og et marketingteam på plads i København i næste fase.”
Anders Fonager Skibild, der fremover kommer til at have ansvaret for bureauets aktiviteter på Sjælland, har senest været Client Director hos Easyflow Agency, der beskæftiger sig med design, B2B eCommerce, tracking og SEO-arbejde.
Desuden har han erfaring fra blandt andet Kristeligt Dagblad samt Peytz & Co.
Ni nye ansigter hos Co3
Anders Fonager Skibild, Client Director (København)
Sara Wünsche-Sahl, Digital Forretningsudvikler (København)
Julie Blond Andersen, Tekstforfatter (Ikast/Aarhus)
Camilla Bundgaard Serup, Grafisk Animator (Ikast)
Lone Mathiasen, Grafisk Designer (Ikast)
Hanna Skov Larsen, Grafisk Designer (Ikast)
Henrik Lindbæk Christensen, Frontendudvikler (Ikast)
Simon Kalmar Riis Mortensen, Frontendudvikler (Ikast)
Lasse Breinholm Skovlund, Frontendudvikler (Ikast)
De seneste ansættelser omfatter blandt andet fire .NET-udviklere, en grafiker, en tekstforfatter og en animator.
Samlet set bringer nyansættelser antallet af Co3-ansatte op på 66.
Men der skal flere til:
”Co3 er vokset meget i de seneste år, og denne vækst fortsætter. Vi har en ambition om at nå 70 ansatte ved udgangen af året”, siger Christian Søsted Poulsen.
Co3’s seneste regnskabstal viser en bruttofortjeneste på 41,3 millioner kroner i 2020 mod 30,7 millioner kroner året før.
Før skat lød Co3’s resultat for 2020 på 12,3 millioner kroner mod 7,8 millioner kroner i 2019.