Bureauet Sunrise bor lige dér, hvor det pæne Frederiksberg officielt bliver til Nørrebro i København, men placeringen virker ikke til at have hæmmet bureauet, som siden etableringen i 1995 er vokset støt og roligt.
Simon Hertz, partner, medejer og direktør, kom til Sunrise i 2010, og han viser stolt rundt i de rummelige lokaler, hvor vægge plastret til med mere eller mindre iøjnefaldende reklameplakater ikke efterlader megen tvivl om, hvilken metier de 52 medarbejdere er havnet i.
Før Sunrise huserede Simon Hertz i Kunde & Co. Han begyndte som account manager tilbage i 1997, og han var avanceret til managing partner, før han skiftede til Sunrise for fire år siden. Måske er det en del af Kunde-arven, at han har svært ved at se den helt store fornuft i de mange priser, som den danske reklamebranche hvert år uddeler til hinanden med rund hånd?
– Anerkendelsen har typisk fokus på specifikke, ofte kreativt orienterede discipliner og enkeltpræstationer – så når en opmærksomhedsskabende reklamefilm, en modig annonce eller et socialt greb stikker ud, bliver det belønnet, siger han.
– Prisuddelinger er i sig selv fint nok. Men de er måske også en anelse navlebeskuende og giver et unuanceret indtryk af et bureaus evne til at performe, fortsætter han.
På trods af en generel pris-aversion, så troner der en stor metaltingest på bordet i Sunrises reception, der er så grim, at der kun kan være tale om et trofæ fra et awardshow. Det er dog hverken en guldløve fra Cannes eller af statuetterne fra et af de danske awardshows.
Hvordan hænger det nu sammen?
– Den har vi fået af Frederiksberg Kommune, og den er vi stolte af, siger Simon Hertz.
Mere end en branchepris
Prisen uddeles hvert år til en virksomhed, der har gjort sig særligt bemærket på områder som bl.a. vækst, kvalitet og generel fremtoning i kommunen, og titlen gik altså til Sunrise – foran 26 andre indstillede virksomheder. I år var flere virksomheder end nogen sinde før nomineret.
De kriterier, som en virksomhed skal honorere for at blive indstillet, er bl.a. økonomisk vækst, markedsføring, kvaliteten af produkter eller ydelser, personalepolitik og social ansvarlighed, miljøhensyn, virksomhedens særlige arkitektoniske eller kunstneriske fremtræden og fremtoning i bred forstand.
– Det er med andre ord ikke en branchespecifik pris, men en, der baserer sig på en samfundsorienteret vurdering. Det synes jeg bestemt, der er værd at hæfte sig ved, siger Simon Hertz.
Borgmester Jørgen Glenthøj og Erhvervsrådet i Frederiksberg Kommune begrundende bl.a. valget af Sunrise med disse ord: ”En ypperlig repræsentant for det frederiksbergske erhvervsliv. Sunrise viser, hvordan kreativitet og innovation skaber dynamik. Frederiksberg er iværksætternes by, og netop denne virksomhed viser vejen for mange andre. Det kan lade sig gøre.
Men det er nu ikke alle priser i reklamebranchen, som Simon Hertz betegner som ”ligegyldige”. Eksempelvis er der stor værdi i Advertising Effectiveness Award (AEA), hvor det er annoncørens resultater på baggrund af et kommercielt arbejde, der hædres, mener han.
– Det er jo det, vi gerne vil. Få rykket vores disciplin op på direktionsgangene i virksomhederne og få fleres øjne op for, at god, gedigen kommerciel kommunikation er hver en krone værd, siger han.
Hvad er det gode ved en pitch?
Det er ikke kun på award-området, at Simon Hertz og Sunrise stikker en smule ud fra resten af den danske bureaubranche.
Det gælder også, når talen falder på en af annoncørernes foretrukne måder at finde nye bureausamarbejdspartnere på, pitches. Bruget, eller misbruget, af udbud har den senere tid været omdiskuteret og udskældt. Bl.a. på grund af lange forløb og små budgetter, der tærer på de deltagende bureauers ressourcer.
Et eksempel er et udbud fra DONG Energy, hvor et relativt lille budget på 3-5 mio. kr. blev splittet i atomer, hvilket fik In2Medias Thomas Vejlemand til at trække bureauet ud af pitchen.
En endnu skarpere kritiker af pitch-institutionen er bureauveteranen Poul Mikkelsen, der har kaldt den for ”noget lort”. Han opfordrer Kreativitet & Kommunikation og Dansk Annoncørforening til at sætte sig sammen og drøfte miseren. Han mener endda, at de bedste af de danske bureauer er begyndt at melde fra.
Hos Simon Hertz er holdningen til pitch-institutionen ligeledes konsekvent.
– Der risikeres at spildes uforholdsmæssig mængder tid og ressourcer ved pitches. Først og fremmest fordi det sjældent er det bedste bud på ny kommunikation, der vinder udbuddet, siger han.
Det må du uddybe?
– Den danske reklamebranche er ikke vanvittigt stor, og når en ny pitch dukker op, så er det første de fleste bureauer typisk gør at finde ud af, hvad de personer, der skal træffe beslutningen, går efter. Det kan være en ny marketingdirektør, som man ved, der har en svaghed for falde-på-halen-komiske reklamefilm eller noget andet.
Og hvad så?
– Det betyder, at mange pitches – for at vinde opgaven – skræddersyes beslutningstagerne, og ikke de brands eller virksomheder, som de skal løfte. Det medfører blot, at det arbejde, der udføres på baggrund af pitches ikke bliver forankret i annoncørens overordnede strategi og værdier, siger han.
– Og det er den approach vi tager afstand fra – og annoncørerne burde i højere grad gøre det sammen. Min pointe er, at det handler om at gå efter den rigtige løsning – ikke for pitchen isoleret set, men for virksomheden og mærket bag pitchen, fortsætter han.
Hvordan får I så nye kunder?
– Nogle gange via pitches – netop fordi vi har turdet udfordre, men oftest på vores egen facon ved at kontakte en annoncør og fortælle vedkommende, at vi har et bud på, hvordan de ved hjælp af kommerciel kommunikation kan øge deres salg og styrke brandet, slutter Simon Hertz, der er fuld af fortrøstning på bureauets vegne, som i de senere år har udviklet sig fra at være et klassisk bureau med ekspertise i detailhandel til et bureau, der i dag håndterer digital, kreativ og strategisk kommunikation for kunder som Boxer, FONA og Burger King.