Alt for mange unge stemples i nattelivet på grund af deres køn, alder, tro, politisk anskuelse, seksualitet og særligt deres etnicitet.
Det skal en ny kampagne være med til at bekæmpe. Københavns kommune er afsender, og Kommunikationsbureauet København har bidraget kreativt og med eksekveringen.
Det er i sig selv fladpandet at unge – og voksne – diskrimineres på grund af et vilkårligt stempel i panden, men det er nu en kendsgerning, at det sker, og i weekenden sendte Københavns kommune endnu vifte af kommunikation på gaden: Online, outdoor og med flyers.
Vi har spurgt Sune Bang fra Kommunikationsbureauet København, hvordan den nye virkelighed med de unge på de sociale medier påvirker eksekveringen?
– Vi har groft sagt mistet en del af kontrollen med budskaberne, og det har vi taget konsekvensen af.
Tabt kontrollen? Ikke rart for et bureau, der lever af kommunikation.
– Nej, det kan du mene, men der er også noget positivt gemt i indsigten. Vi tvinges så at sige til at se på hensigten med kommunikationen ude-fra-og-ind, og det burde være sundt for enhver.
Er det ikke varm luft? Lidt for ”lyt-til-kunderne-agtigt”?
– Nej, det er de praktiske realiteter. I det konkrete tilfælde var nogle af de unge fra vore fokusgrupper med-skabere af kommunikationen. Ud af vore møder mente én paneldeltager fx, at vi burde synge en sang med budskaberne. Det tyggede vi på, og slog til. Den sang ramte så præcist, at vi udviklede en musikvideo over den. Det var ikke en del af planen fra starten, og den sang og video er allerede trængt igennem støjen, så vi har passeret de lovede mål.
– Et andet eksempel er, at da vor fotograf tog billeder til kampagnen, sendte han nogle af dem afsted på instagram og facebook, før de var godkendt og klappet af med stakeholderne. Det ville under ”normale” tilstande have ført til et ramaskrig internt, men i dette tilfælde spredte billederne sig præcis så smukt, som vi kunne have udtænkt. Det samme gjaldt sangen og videoerne.
Der er et element af tilfældighed i dit eksempel?
– Kun i den forstand, at vi i langt højere grad bør tænke den tabte kontrol ind i ligningen. I stedet for at forskanse os bag mure, vi alligevel ikke kan bygge solidt nok op omkring kommunikationen.
– Du har i virkeligheden det samme eksempel fra Super Bowl’en. Normalt ville reklamefilm til den type mastodont-event være omgærdet med et voldsomt hemmelighedskræmmeri, men den strategi er jo forladt. Nu høster virksomhederne opmærksomhed både før, under og efter begivenhederne, fordi reklamerne er i sig selv begivenheder, folk tager stilling til.
Den slags tænkning tvinger bureauerne til endnu mere nytænkning?
– Præcist. Både når vi udvikler strategien og eksekveringen, men også når vi lægger budgetter. Kommunikation i real time anbefaler, at afsenderen afsætter midler til at ændre på slagets gang, mens det sker. Processen med ”Diskrimination i Nattelivet” er et skoleeksempel på, at bureauer både skal lytte, før de anbefaler – og være klar til at arbejde videre, selvom kampagnen er godkendt. Det er måske den vigtigste læring, slutter Sune Bang.
Kampagnen kører i fire uger på outdoor, i busser og S-tog og med events og flyers, men reelt lever den jo evigt online.
Du kan se den omtalte musikvideo herunder, eller besøge kampagnens Facebook-site her.