I knap 30 år har Mads Nørgaard været et stort navn i modebranchen med sin egen butik på Amagertorv i København.
Nu har designvirksomheden valgt også at fokusere digitalt med lanceringen af et nyt enkelt website med en integreret webshop, som det digitale bureau Konform står bag.
Designet er skabt af Marco Pedrollo fra Ironflag., og satsningen skal naturligvis understøtte Mads Nørgaards brand.
Digitalt univers
Med løsningen får Mads Nørgaard et nyt digitalt univers til præsentation af kollektioner og kreative projekter, og kunderne får mulighed for at købe de velkendte designs online.
Det nye site er en responsive løsning, der sikrer, at indholdet altid tilpasser sig størrelse og layout, uanset om man besøger butikken på den bærbare, tabletten eller mobilen.
Flere af virksomhedens it-systemer, bl.a. ERP-systemet Navision og billedarkivet Kontainer, er integreret i webløsningen, der skal sikre en stabil arbejdsgang i forbindelse med håndtering af ordrer og lagerstatus.
Du kan læse mere om løsningen i denne case-beskrivelse.