Det aarhusianske digitalbureau No Zebra er valgt til at stå for relanceringen af tøjvirksomheden Solos identitet på nettet.

Målet er at skabe en mere helhedsorienteret kundeoplevelse mellem virksomhedens offline og online kommunikation, som bl.a. skal medvirke til at øget kendskabet til virksomhedens brands og dermed øge omsætningen.

Kort sagt skal kunderne møde den samme oplevelse, uanset om de handler i én af Solos 28 butikker eller online via det nye solo.dk.

– Hos Solo har vi historisk set, et langvarigt og loyalt forhold til vores kunder. Den position ønsker vi fastholde. Derfor skal de forskellige salgskanaler fremover spille tættere sammen i et samlet system, så kunderne får samme gode oplevelse på såvel sociale medier, som i vores butikker og webshop, fortæller Andreas Balling Nissen, adm. direktør for Solo.

Derfor får udviklingen af et nyt website central betydning for det nye samarbejde, som bl.a. udmærker sig ved at henvende sig til to forskellige målgrupper, som er opdelt i størrelserne 34-44 og 42-56, og dermed gør segmentering og filtrering til væsentlige elementer i Solos nye webshop.

Derudover har man en målsætning om at kunne få flere medlemmer i Solos kundeklub, som hidtil har været håndteret af Loyalitetsbureauet, men fremover bliver en mere integreret del af den nye digitale platform.

Solo står bag brands som Culture, Fransa, Pulz Jeans, Drys, Cream, Cha Cha, Zizzi, Zay Clothes og ZJ.