Hos det digitale bureau DIS/PLAY er chefkonsulent Jacob Rasmussen alt andet end benovet over Facebooks nye søgefunktion Graph Search.
– Det siger en del om Facebooks beskedne sæt af features, at social media-verdenen nu på anden uge er ved at eksplodere over den nye søgning, som Facebook efter en veliscenesat spændingsopbygning lancerede i forrige uge, lyder det fra Rasmussen.
Den er nemlig fejlagtigt at opfatte den nye funktion som en opgradering af Facebooks eksisterende søgemulighed. Det er blot et supplement, mener han.
Graph Search, der indtil videre er rullet ud i en betaversion hos et par hundrede tusinde brugere i USA, gør det muligt at lave søgninger af typen ”Find restauranter i denne by, som mine venner synes godt om” eller ”Find billeder, hvor jeg er tagget” eller ”Find billeder, jeg på et tidspunkt har syntes godt om”.
– Meget af det, der er skrevet hidtil, er ret hypotetisk, eftersom kun ganske få faktisk har prøvet søgningen. De fleste er meget optimistiske og begejstrede for potentialet, men jeg er noget mere forbeholden, lyder det fra Jacob Rasmussen.
Hans begejstring dæmpes af disse fire forhold:
· Nørder, bibliotekarer og kommunikationsfolk går op i søgefunktioner. Men mainstreambrugere (og Facebook er i den grad et mainstream medie) gør ikke. Mit gæt er, at det store flertal af Facebookbrugere ikke vil bruge funktionen, fordi de aldrig har savnet den, og de ikke vil forstå forskellen på den nye søgning og den traditionelle.
· Brugere foretrækker simple søgninger på nøgleord. Halvdelen af alle søgninger foretaget på Google og Bing består af et eller to ord. Tager vi treordssøgninger med, er vi oppe på næsten 70 procent af alle søgninger. Andelen af enkeltordssøgninger er i øvrigt stigende. Check søgeloggen for din egen hjemmeside – både hvad angår interne og eksterne søgninger.
· Funktionen bliver i første omgang ikke tilgængelig på mobile enheder, hvilket udelukker den oplagte ”Find italienske restauranter her i nærheden, som mine venner besøgt”-brugssituation. Det er efter min mening en gigantisk mangel.
· Det 4. og mere grundlæggende forhold er selve karakteren af Facebooks data og matchet mellem disse og de forventninger, der bliver opstillet til søgningen.
– Jeg vil gerne uddybe det fjerde punkt lidt. Mange har fremhævet, at søgningen udnytter, at Facebook ved meget mere om brugeren end f.eks. Google og dedikerede tjenester som Yelp, der er blevet fremhævet som de to spillere, der skulle anse Facebooks Graph Search som den største trussel. Det gør Facebook på sin vis også, bortset fra at Facebook ikke ”ved” noget. Facebook har et datasæt, der kan søges struktureret i, men det har sine begrænsninger, mener Jacob Rasmussen.
Indiske restauranter?
Scenarierne Facebook har demonstreret er typisk af karakteren “Find indiske restauranter i London, som mine venner synes godt om”.
Besnærende? Ja, men det har sine begrænsninger, mener Jacob Rasmussen.
-Lad os tage sætningen led for led. Det betyder i virkeligheden ”virksomheder, der har en Facebookside og/eller en stedside, der er registreret som en restaurant/café af typen indisk/pakistansk”. Det vil sige, der skal eksistere en Facebookside, og indehaveren af restauranten skal have registreret virksomheden korrekt. Det har han muligvis også, hvis han selv har oprettet siden, men hvis nogen tidligere har checket ind, er der helt automatisk blevet oprettet en stedside, som restauranten så muligvis på et tidspunkt har krævet ejerskab af, lyder det fra Jacob Rasmussen.
Dermed kan der i princippet være tale om flere stedsider, hvis flere mennesker uafhængigt af hinanden har checket ind uden lige at opdage, at der fandtes en stedside allerede.
– Man kan så hævde, at ejeren har al mulig god grund til at registrere sin side korrekt, så han kan blive repræsenteret i Graph Search på Facebook, men det er ikke nødvendigvis dér, den gennemsnitlige restauratør har sin prioritet, siger han.
Og så er der ”i London”?
– Jo, den er sådan set god nok. Facebook har rimeligt styr på geografien, og angiver man en bydel, skal man specificere byen også. Så er det selvfølgelig spørgsmålet hvor mange venner (og venners venner), som bor i London eller har besøgt byen. Det er næste led.
”Mine venner”
– Ja, alt afhængigt af, hvilken undersøgelse, man dykker ned i, så har den gennemsnitlige dansker mellem 170 og 200 venner på Facebook. Graph Search respekterer privatlivsindstillinger, dvs. at man ikke får lov at se andet i søgningen, end hvad man i forvejen kunne få vist i sit newsfeed. Men lad os bare sige at jeg har 200 venner, og at deres 200 venner alle sammen tillader, at deres ”Synes godt om” bliver vist for venners venner. Det giver en total base på 40.000 Facebookbrugere, lyder det fra Rasmussen, som fortsætter: ”Det er jo en slat, men det skal sammenholdes med de millioner af brugere, der har anmeldt produkter, restauranter, hoteller mv. på services, der er dedikerede til formålet”.
Han problematiserer begrebet ”ven”.
– Det omfatter for manges vedkommende familie, kolleger, tidligere kolleger, skolekammerater, naboer, medlemmer af sportsklubber mv. man gerne vil holde kontakten med. Spørgsmålet er, hvor mange af disse mennesker, man har en så nær relation til, at man i det virkelige liv ville finde på at bede om deres mening om gode indiske restauranter? Og endnu sværere er det at vurdere, hvor kvalificeret en mening venners venner har, ift. hvad der er ens egen smag, når det kommer til restauranter, vurderer han.
En af Graph Search’s styrker skulle være, at det ikke bare er tilfældige menneskers mening, men mennesker man har tillid til, hvis mening, man får.
– Oprigtigt talt: Hvor mange af ens Facebook-venner og venners venner er i denne sammenhæng ikke også blot tilfældige mennesker? Det er efter min mening en stor fejl at oversætte ”venner” med alle de reelle betydninger, dette ord har i Facebooksammenhæng med venner i traditionel forstand – og det reducerer i høj grad styrken af det sociale islæt, mener Jacob Rasmussen.
”Synes godt om”
Hvis begrebet ”venner” er tvetydigt, så er begrebet ”synes godt om” det i endnu højere grad, mener Jacob Rasmussen fra DIS/PLAY.
– Det er let at gå i fælden og tage ordene bogstaveligt, men sagen er, at Facebook kun faciliterer meget få såkaldte Open Graph Actions såsom at synes om, lytte til, se, følge og checke ind. Det er mildt sagt et fattigt register at spille på, når vores ageren i den virkelige verden skal omsættes til Facebookhandlinger, lyder det.
Han mener heller ikke, at det er sort eller hvidt, for man kan ikke ”synes dårligt om”. Man kan synes om eller lade være. I den lille handling at ”synes godt om” kan således lægges rigtig mange betydninger, vurderer han og kommer med et par eksempler:
· Har deltaget i en konkurrence om en gratis middag for to. (Denne slags like-hunting kommer vi sikkert til at se mere af igen nu, hvor de kan give højere placering i søgninger. iPads er populære præmier, så i hvert fald er Graph Search gode nyheder for Apple)
· Ønsker at modtage information om musikarrangementer på restauranten
· Ønsker at modtage tilbud fra restauranten
· Er glad for, at der omsider er åbnet en restaurant i kvarteret i stedet for det møntvaskeri, der lå på hjørnet før. En dag vil jeg måske besøge den.
· Har brugt denne restaurants brandværdi som led i mit personlige identitetsprojekt. Cool nok, hvis folk tror, jeg er til raw food, men lad os være ærlige – det er dyrt, og man bliver ikke mæt
· Kan se, at mange i min omgangskreds synes godt om restauranten. Jeg vil ikke være udenfor, så jeg klikker også lige
· Vil gerne udtrykke sympati for… (Har alle de mennesker, der synes godt om Vejlegården mon spist der?)
Derfor er selve handlingen at ”synes godt om” mangetydig, mener han.
– Hvor mange har undret sig over at se, at deres Facebookvenner pludselig i stort tal synes godt om SuperBrugsen eller Rødovre Centrum? Måske var der en iPad på højkant, lyder det.
Næste spørgsmål er så, hvor mange der overhovedet ”synes godt om” en restaurant på Facebook, blot fordi de har spist der og været godt tilfredse?
– Igen er det let at tro, at begrebet ”synes godt om” er det samme på Facebook og i den virkelige verden. Det er det ikke. At synes godt om en restaurant er en følelse, der indfinder sig helt af sig selv, hvis man har en god oplevelse, lyder det fra Jacob Rasmussen.
At ”synes godt om” restauranten er en aktiv handling, der kræver, at man under eller efter besøget åbner Facebook, finder restaurantens side eller stedside og klikker på ”Synes godt om”-knappen. Nogen brugere gør den slags flittigt, men de fleste gider det ikke – for hvorfor skulle de det?
– Og kan et ”synes godt om” så konkurrere med f.eks. en anmeldelse på Yelp? Njah… På Facebook kan man give et ”synes godt om” eller ingen. Og hvis man har skrevet noget om den pågældende restaurant, bliver det (endnu) ikke søgt frem i Graph Search, vurderer Jacob Rasmussen.
Han konkluderer, at Graph Search i sin første generation ikke ser ud til at være en ”This. Changes. Everything”-oplevelse.
– Men lad os nu vente og se, hvad den kan udvikle sig til med tiden – og naturligvis, hvad alle vi, der kloger os på den, siger, når vi faktisk får mulighed for at prøve den selv, slutter Jacob Rasmussen.