Innovation spiller en afgørende rolle for danske virksomheders konkurrenceevne. Derfor satser In2media nu på et helt nyt forretningsområde, ”Products & Innovation”.
Formålet med det nye område er at hjælpe virksomheder med at finde og forme nye ideer og implementere dem i markedet. Og In2media nøjes ikke kun med at hjælpe andre i gang med innovationsprojekterne.
Ved at tage egne modeller og redskaber i brug, har bureauet netop udviklet sit første produkt ”WallPiece”, et iPad kunstmagasin og en shop, som er skabt på baggrund af intern innovation.
Er et kunstmagasin på en iPad et eksempel på ”Products & Innovation”?
– Ja, helt afgjort. Innovation handler om, at virksomheder er i stand til at finde og arbejde med den næste fordel – hurtigere og bedre end konkurrenterne. Det handler altså ikke kun om at få en god idé, men om hele processen omkring ideen, og det at få den ud i markedet. WallPiece er et eksempel på intern innovation, hvor vi selv tænker længere end ”bare den næste app,” siger Christian Steen Jensen, In2medias Director for ”Products & Innovation”.
Så WallPiece er resultatet af den proces, I tilbyder jeres kunder?
– Præcis. WallPiece er In2medias første egenudviklede produkt, og et godt eksempel på en vellykket intern innovationsproces. Intern innovation handler om at udvikle og udnytte medarbejdernes potentiale og virksomhedens unikke ressourcer, hvor ekstern innovation handler om at finde og arbejde med de ting, der sker i miljøet omkring virksomheden.
Christian Steen Jensen fortsætter:
– De modeller og redskaber, vi har brugt til at skabe WallPiece, er de samme, som vi bruger, når vi løser opgaver for vores kunder. Igennem hele processen har vi haft fokus på at skabe et produkt, der naturligt kunne udspringe af In2medias ”unfair” fordele og DNA.
– Det kan man tydeligt se i det færdige produkt – i form af designet, adgangen til kunstnerne i eget netværk, design og udviklingen af app’en af inhouse folk, og den fysiske ramme, som er en del af konceptet, der er eksklusivt designet af Søren Rose, In2medias stifter.
Under radaren er et andet produkt fra samme interne idérunde lanceret, nemlig ContenTap, som er et B2B produkt for dokument håndtering og præsentation for mobile workforce, samt et tredje, der på nuværende tidspunkt er under udvikling og intern test.
Når In2Media overhovedet har kastet sig ud i ”selv-medicinering” og et nyt forretningsområde ”Products & Innovation”, skyldes det, at næsten halvdelen af alle danske virksomheder over de sidste par år har arbejdet med at indføre nye eller forbedrede produkter, produktionsprocesser, organisatoriske metoder eller markedsføringstiltag.
– Innovation spiller altså en afgørende rolle for de danske virksomheders konkurrenceevne, både via intern og ekstern innovation. Den indsigtsbaserede medicin tager vi gerne selv, slutter Christian Steen Jensen.
Læs mere om ContentTap her.