Kærlighed, mediekonvergens, kaos, avantgarde og kapitalisme er kernekompetencerne hos bureauet We Love People. Og omdrejningspunkterne i en kommende bog om bureauet af bureauet.
Det er dog en sandhed med modifikationer. Det er ganske vist bureauet, der udgiver ”We Love People – en bog om kærlighed”, men det har ikke blandet sig i tilblivelsen.
Den har Bo Walther, lektor ved Center for Medievidenskab på Syddansk Universitet, og Rasmus Gents Sørensen, bachelor i litteratur, forestået. De har forsøgt at analysere og beskrive hvad We Love People egentlig er.
Bogen er med andre ord ucensureret, hvorfor der er blevet
oprettet en blog, hvor interesserede kan læse bureauets kommentarer til egen bog.
Ifølge bureauet selv, har man valgt at lade sig beskrive af andre, fordi det er svært at gøre det selv.
We Love People, som tegnes af Claus Skytte, Peter Stenbæk og Andreas Lange, har blandt andet stukket ild til Verdensnaturfondens panda og har gjort det ud i international markedsføring af København.
De to stiftere Claus Skytte og Peter Stenbæk tidligere markedsføringstiltag tæller arbejder som de ganske udskældte REMREM-reklamer, Aqua-videoen Barbie Girl, og reklamespillefilmen Polle Fiction.
Bogudgivelsen fejres med en reception torsdag den 3. september kl. 17.00 i We Love Peoples Galleri, Dyrkøb 7, ved siden af Københavns Domkirke.
Et andet og nyt tiltag fra bureauet er en øvelse ud i indtagelse af egen medicin – en reklamefilm for dem selv. Det er der givetvis ikke mange, der kan huske, hvornår et reklamebureau sidst har gjort.
Læs mere om We Love People i næste nummer af Markedsføring, der udkommer i næste uge.