Det virker måske en smule gammeldags i disse social media-tider, når kandidater fra hele den politiske farveskala netop nu smiler til dig fra valgplakater i lygtepæle og skilte i hele landet.

Men lad dig ikke narre: Valgplakater er skam et effektivt medie – også over for de unge – lyder konklusionen i en analyse foretaget af bureauet Radius Kommunikation i samarbejde med Epinion.

24 procent af danskerne mellem 18-29 år får således deres primære information om kommunalvalget via valgplakaterne.  Og det er helt naturligt, lyder det fra seniorpartner i Radius Kommunikation, Nicolaj Taudorf Andersen, i en pressemeddelelse.

– Jo yngre vælgerne er, i desto højere grad skal de vælge mellem partier, kandidater og sager, de ikke har forholdt sig væsentligt til. Derfor bliver de let afkodelige budskaber, som valgplakaterne er, vigtige. Samtidig møder plakaterne os i gadebilledet, så man bliver informeret uden at gøre noget aktivt for det, forklarer han.

Sørg for at blive genkendt

Især ved kommunalvalg er valgplakaterne derfor vigtige for de håbefulde kandidater.

– Store budskabskampagner kræver penge og ressourcer, som kun de færreste kommunalpolitikere har. I bund og grund handler det om de personlige stemmer. Det er ofte de personlige stemmer, der afgør, hvilken kandidat, der kommer i byrådet – og de personlige stemmer får man ved at slå sit navn fast og blive genkendt. Derfor bør kandidaterne i første omgang satse på at sætte plakater op, hvor de bor, handler og går til fodbold. Først derefter skal de stemme dørklokker og trykke pjecer, siger Nicolaj Taudorf Andersen.

Analysen af danskernes holdning til kommunalpolitik viser også, at de lokale aviser og ugeblade fortsat er den helt centrale platform for den kommunalpolitiske debat. Tre ud af fire danskere (74 pct.) får deres informationer om kommunalpolitik herfra. 54 pct. får primært deres information fra regional radio/tv.

De 18- til 29-årige er de sværeste at nå. De yngre vælgere scorer således lavest på alle informationskanalerne med undtagelse af valgplakater (24 pct.) samt Facebook-grupper og andre sociale medier (22 pct.) Lokal- og ugeaviser er – selv blandt de 18 til 29-årige – den kanal flest angiver som deres primære kanal for information om kommunalpolitik (55 pct.).

Analysen baserer sig på 977 webinterview af 18-75 årige danskere indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 13. maj til 28. maj 2013.