Mange danske bureauer balancerer på en knivsæg. En rundringning til en række bureauchefer fortæller, at ni ud af 10 reklamebureauer lever af tre eller færre betalende kunder. Ordet ”betalende” svarer til at måle elastik i metermål, men samstemmende fortæller de, at langt de fleste bør blive bedre til at hyre ”betalende” kunder.

– Det lyder ikke usandsynligt, siger Søren Poulsen, partner i Kunde & Co. ”Det er også derfor, vi arbejder benhårdt for at få endnu flere internationale kunder. Lykkes det, udvikler vi os mindre skrøbeligt.”

Kunde & Co er endda begunstiget ved at have en tredjedel danske kunder, en tredjedel danske virksomheder på internationale markeder og en tredjedel rent internationale kunder. Og bureauet har godt 40 kunder, hvoraf de 20 har budgetter ”af en pæn størrelse”.

Søren Poulsen fortæller videre, at Kunde & Co’s kunder betaler stort set det samme procentuelt til bureauet, og at han ikke kaprer kunder ”blot for at have dem. Vi skal se et fornuftigt afkast, før vi indgår en samarbejdsaftale.”

Hos AdPeople erkender man den store afhængighed af Dell, og ligesom Kunde & Co kigger man internationalt for at nedbringe skrøbeligheden.

– Alle bureauer i Danmark er sårbare. Forskellen på os og de andre er vel blot, at vi har været i det game i lang tid, siger Ronnie Job, øverste chef for AdPeople. ”Vi arbejder allerede regionalt og internationalt.”

In casu for at nedsætte skrøbeligheden, og det er for at nedsætte risikoen, at Ronnie Job har givet sig selv rollen som den strategiske udvikler af bureauet i global retning, mens Emre Gürsoy har fået ansvaret for bureauets globale drift, mens Thomas Ladefoged varetager EMEA-driften.

Læs mere i Markedsføring 6-2012, der er på gaden i denne uge.