Det er ikke kun her i landet, uroen ulmer i bureaubranchen på grund af den måde bureaukonkurrencer forgår.
I januar var DRRB-direktør Bjørn Karsholt således her på
siderne ude med kritik af processerne omkrig offentlige udbud, og nu er den så ifølge adage.com også gal i Belgien.
Her har ind til videre op mod 20 reklamebureauer simpelthen lukket deres websites – eller rettere lade deres websites vise et fælles åbent brev til kunderne.
”Brevet” er sådan strikket sammen, at hvis man skriver for eksempel
www.ogilvy.be i adressefeltet, så får man første sætning af brevet.
Herefter kan man så klikke sig videre og læse resten af brevet via et link til et konkurrerende bureau – for eksem publicis.be. Og sådan forsætter bureauernes sider med at linke til hinanden og vise, hver deres afsnit af det åbne brev.
Protesten går på, at annoncørerne ifølge bureauerne ikke længere følger det branche-charter, man for år tilbage enedes om, og som blandt andet sætter retningslinjer for, hvor mange bureauer, der bør inviteres med i en pitch osv.
I brevet står der blandt andet:
”Kære gæst. Som du kan se, har vi erstattet vores vanlige website med dette brev. Siden kommer til at se sådan ud i en uge, og det gør den, fordi vi dermed gerne vil udtrykke vores utilfredshed. Lad os forklare…”
Det er ACC – Association of Communications Companies – den belgiske sammenslutning af kommunikations-virksomheder, der står bag strejke-aktionen.
Direktøren for ACC, Luc De Leersnyder, siger til adage.com:
– På grund af krisen, bliver annoncørerne aggressive og følger ikke retningslinjerne. Og det går altså ikke. Hvis du inviteres ind til en pitch og ved, at der er seks eller syv andre med, og at du kommer til at bruge 80.000 euro på det, så har du bedre chancer i et kasino.
Det hele startede, da Belgiens regering indkaldte 10 bureauer til pitch på landet nationale lotteri. Deretfer valgte de fire bureauer som så skulle re-pitche.
– Og så tænker annoncørerne naturligvis, at hvis lotteriet kan gøre de, så kan vi også, siger De Leersnyder.
Læs de belgiske bureauers protest-brev
her.