De skændes, så det brager på det amerikanske marked, gør annoncører og bureauer.
Uenigheden handler naturligvis om detaljerne i samarbejds-relationen.
Selve fundamentet af samarbejdet kan de hverken undvære, eller være særligt uenige i. Og som noget af det første handler uenigheden om briefs.
• 58 pct. af annoncørerne mener, at de kommer med klare briefs til bordet.
• Kun 27 pct. af bureauerne er enige.
Det er ”the Association of National Advertisers”, USA’s svar på Dansk Annoncørforening, der har gennemført undersøgelsen med navnet ”Enhancing Client/Agency Relations 2015” for at holde gryden i kog.
Og så er der pengene:
• 72 pct. af annoncørerne mener, at de betaler en fair kompensation til bureauerne for pitch-deltagelse.
• 40 pct. af bureauerne er enige. Surprise-surprise.
Om samarbejds-processen efter pitches lyder det:
• 54 pct. af annoncørerne synes, de er tilfredsstillende, men
• 36 pct. af bureauerne er enige.
Procurement skal da også bedømmes:
• 47 pct. af annoncørerne mener, at procurement tilfører relationen mellem annoncør og bureau værdi.
• Kun 10 pct. af bureauerne er enige.
Disse svar er faktisk interessante langt ud over procenterne. Det er da tankevækkende, at under halvdelen af annoncørerne, der jo har procurement som en del af forretningen, mener, at deres egen division tilfører partnerskabet noget positivt.
På spørgsmålet om, hvorvidt annoncørerne bør udvikle flere bureau-relaterede kompetencer in-house, svarer:
• 54 pct. af annoncørerne ”ja”, men:
• 47 pct. af bureauerne er enige.
Om det samarbejde mellem flere bureauer om samme opgave, lyder svarene:
• 65 pct. af annoncører mener, det fungerer fint, men:
• 88 pct. af bureauerne er enige.
Som dejlig sukker på kransekagen er både annoncører og bureauerne rørende enige om, at deres samarbejde fungerer fint, og at det skaber forretning for annoncørerne. Et lille hip handler om, at transparensen i relationen kunne være bedre. Også surprise-surprise til det. I Danmark har vi ikke organisationer, der tør foretage den slags undersøgelser. To adspurgte, en fra hver side af bordet, fortæller os samstemmende, at ”det er nonsens at drøfte den slags i offentligheden”.
Hvilket får os til at konkludere, at transparensen formentlig kunne være bedre i forholdet mellem annoncører og bureauer.