Fusionen mellem to af verdens største digitale bureauer, Digitas og LBi, blev gennemført for et år siden, og i dag skifter Lbi i Norden navn til… DigitasLBi.

Navneskiftet følger i kølvandet på det europæiske reklamekonglomerat Publicis’ opkøb af LBi i januar i fjor, som har skabt en digital bureaugruppe med 40 kontorer i 25 lande.

I de nordiske lande er fusionen blevet positivt modtaget, lyder det fra CEO Bettina Sherain i en pressemeddelelse.

Hun står nu i spidsen for fusion-bureauets 250 medarbejdere fordelt på kontorer i Danmark, Norge og Sverige.

Fra Clan B til Jim Dandy

Også herhjemme barsles der i dag med et nyt navn i bureauverdenen.

Det gælder bureauet tidligere kendt som Clan B, som fremover hedder Jim DandyBureauet beskæftiger sig primært med branding, film og digital kommunikation.

Hvorfor dog skifte navn?

– Der er primært to grunde. Clan B er en smule bøvlet at forklare i telefonen, og så er vi i dag to partnere – undertegnede og Nicolai Galal – og Nicolai har ikke samme tætte forhold til det tidligere navn som mig, så det var på tide at finde på et nyt, fortæller Peter Moldow, adm. direktør og partner i Jim Dandy.

Jeg er med på, at ”Jim Dandy” er meget positiv betegnelse for en person, men det er vel ikke lettere at afkode som bureaunavn end Clan B?

– Ha, ha, det kan du jo mene. For os handler det nu om at skifte navn for at matche både vores egne ambitioner og markedsudviklingen, siger Peter Moldow.

IT-chef er stadig helt

Clan B – undskyld Jim Dandy – er i øvrigt på vej i luften med en ny B2B-kampagne for et af selskabets største kunder, GlobalConnect, hvor en indehaver af en af verdens oftest udskældte jobtitler, it-chefen, atter optræder i helterollen.

Udover reklamefilmeneder kommer til at køre bredt på tv herhjemme, omfatter kampagnen også af aktivering i digitale miljøer samt en helt traditionel direct mail, som er bundet op på en filmkonkurrence, der matcher filmuniverset, fortæller CEO’en for Jim Dandy.