Onlinemagasinet ”Hedetur” er det seneste initiativ fra IB&Co, Co3 Web Agency og NewsRoom.
De tre kommunikations-virksomheder, der alle hører til koncernen I.B. Gruppen i Ikast, og det første eksemplar af onlinemagasinet vil da også fungere som en præsentation af de tre.
Mere specifikt på bureauernes kultur, samarbejdsform, relevante cases samt udfordringen ved at arbejde med kommunikation uden for København og Århus.
– Ideen med det nye onlinemagasin er at vise, at selv om der er udfordringer ved at drive kommunikationsvirksomhed uden for de store byer, så er der masser af vilje, idérigdom og kreativitet tilstede og ikke mindst en stor motivation, siger administrerende direktør Mogens Sejer Iversen, IB&Co.
Det er planen, at ”Hedetur” skal udkomme omtrent en gang i kvartalet, og det vil blandt andet være emner som sociale medier og blogging, der vil komme til at fylde meget.
– Vi synes interaktive magasiner er spændende, og de åbner for en række både visuelle, men også forretningskritiske muligheder i form af blandt andet integration til e-handel, siger Christian Søsted Poulsen, der er administrerende direktør i Co3 Web Agency.
– Dernæst byder det som noget helt logisk også på muligheden for at konvertere noget af det budget, som hidtil er blevet brugt på tryk og distribution, på noget reelt værdiskabende indhold, fortsætter han.
Du kan bladre i den første udgave
her.