2009 er og bliver et møgår. Det bekræfter DRRB’s mediaindex for majmåned, hvor bureauernes omsætning var på 355 millioner kroner, hvilket er 26 procent lavere end samme måned sidste år. Og status for årets fem første måneder er en samlet tilbagegang på 19 procent eller næsten en halv milliard kroner ud af en samlet omsætning på 1,8 mia. kroner.
De eneste lyspunkter i mediebilledet de første fem måneder er fortsat biograf og internet, der begge har kunnet notere omsætningsvækst på henholdsvis 15 og 10 procent.
I den modsatte ende af humørbarometeret ligger fagbladene (-42 procent), dagblade (-30 procent) og radio (-30 procent). Men særligt tv-omsætningen går markant tilbage, hvor maj bød på en tilbagegang på hele 72 procent.
ac