Opgaver indenfor dtp og grafisk produktion siver fra reklamebureauerne og hjem til kunderne. Der er især tale om små og simple opgaver som eksempelvis visitkort og brevpapir, men kunderne overtager også i stigende grad indkøb af blandt andet tryk og repro.
Hvad bureauerne mister i den ene ende, forsøger de imidlertid at vinde i den anden. Og mange bureauer løser i dag opgaver, der tidligere lå hos grafiske leverandører – primært reproanstalter. Men udviklingen betyder øget polarisering, fordi teknologien på den grafiske produktion kræver meget store investeringer. Yderligere medfører det, at tidligere tiders pakkeløsninger, med en samlet pris for en række ydelser, er på vej ud til fordel for en mere gennemsigtig prisstruktur, hvor ydelserne splittes op, så kunderne kan vælge hver enkelt ydelse til – eller fra.

NYE PRODUKTER ERSTATTER DET TABTE
– Bureauernes eksistensberettigelse er jo den kreative proces, og den bliver der ikke pillet ved. Men uden for det område, som er bureauernes primære forretningsområde, overtager kunderne i stigende grad, siger direktør Erik Maagaard, NP/3.
– For en del år siden lavede vi både visitkort, brevpapir, personaleblade etc. for kunderne. Men de opgaver, hvor bureauerne lappede lidt ind over bogtrykkeren, er helt forsvundet. Ligesom mange virksomheder etablerer selvstændige reklameafdelinger, som håndterer en række af de opgaver, der tidligere lå hos bureauerne.
– Markedet har således ændret sig. Konkurrencen er skærpet, og mens man eksempelvis tidligere kunne se nogle alvorlige avancer ved køb af trykning, er det i dag ofte kunden som bestemmer. Det er fint nok, fordi vi som bureau jo pricipielt kan være ligeglade, om oplaget på en tryksag er 400 eller 40.000 – vores arbejde er det samme. Og vi skal ikke leve af avancen på sideordnede butikker som trykkerierne, fastslår Erik Maagaard.
– Vi har altså mistet en række opgaver i den lette ende, men til gengæld betyder teknologien, at vi i dag kan tilbyde vore kunder nye produkter, tilføjer han.
Som eksempel nævner han, at en firefarve-kopimaskine tidligere var en sjælden forteelse på et reklamebureau.
– Men i dag kan bureauet tit levere salgsmateriale i små oplag, som er for dyrt at få trykt, forklarer Erik Maagaard.
NP/3 har tidligere udført en stor del af sine kunders reproopgaver på bureauet, men for kort tid siden blev disse opgaver udskilt i et selvstændigt datterselskab, der konkurrerer på lige fod med øvrige reproanstalter.
– Når vi selv har etableret vores højteknologiske reprovirksomhed, Digital Xpress, skyldes det dels, at vi jo ikke kan pålægge en ekstern leverandør at foretage disse store investeringer i ny teknologi. Dels ønsker vi at have absolut styring med hele processen: I fremtiden vil man jo ikke skulle håndtere film, men sende materialet elektronisk direkte til tryk. Dermed bliver reproarbejdet en integreret del af bureauets arbejde – og derfor vil vi have styr på det hele. Og da vi desuden mener, at andre bureauer også kan have glæde af denne teknologi, har vi valgt at etablere et selvstændigt selskab, fortæller Erik Maagaard, som understreger, at Digital Xpress i hverdagen blot vil fungere som en leverandør blandt mange andre.
– Vores virksomhed, NP/3, står for alle de kreative timer, mens Digital Xpress tager sig af færdiggørelsen, siger han.

I FAREZONEN
– Der er dog ikke tale om, at markedet flytter sig dramatisk. Men vi skal sørge for at flytte os med – og samtidig have øje for, hvilken retning udviklingen går. Det er ikke nogen trussel på livet – med mindre man ikke følger med udviklingen. Således vil de reklamebureauer og grafiske virksomheder, som ikke følger med udviklingen og ikke satser højteknologisk være i farezonen.
– Det handler om en masse tendenser, ikke nogen flodbølge, men snarere en række nye muligheder, der åbner sig såvel kreativt som teknologisk. Tidligere var kreativiteten det helt afgørende, men i dag spiller hurtighed og fleksibilitet også en stor rolle.
– Eksempelvis tror jeg, vi vil se en masse små lyntrykkerier med nye maskiner, der er en mellemting mellem kopimaskiner og trykmaskiner, skyde op og tilbyde hurtig og billig opgaveløsning. I den anden ende er de store professionelle bureauer nødt til at holde sig ajour med de teknologiske investeringer – med kreativ kapacitet og teknologisk know how. Og frem for at sidde og græde over spildte muligheder, skal bureauerne hellere kigge på de nye og spændende muligheder, som udviklingen fører med sig – og det store potentiale for nye produkter, der udspringer heraf, pointerer Erik Maagaard.

ØGET POLARISERING
– Tilbage i midten af 80’erne var der mange virksomheder, som pludselig oprettede egne dtp-afdelinger for at lave brochurer og andre ting. Men de har efterhånden fundet ud af, at mens det fungerer fint i forhold til simple ting som intern information, byder det på problemer i andre sammenhænge. Det er både dyrt og vanskeligt at vedligeholde en grafisk afdeling, fordi der løbende skal investeres i ny teknologi, efteruddannelse af medarbejdere etc. Og dybest set er dtp og grafisk produktion jo et helt andet område, end hvad virksomheden i øvrigt beskæftiger sig med. Derfor har virksomhederne generelt beholdt småtingene, mens de ting, der kræver professionalisme og erfaring, er vendt tilbage til bureauerne, siger administrerende direktør Lars Thomassen, BBDO.
Han vurderer, at udviklingen medfører en øget polarisering i branchen.
– Når virksomhederne selv i udstrakt grad håndterer de simple opgaver, og de krævende, avancerede lægges hos bureauerne, betyder det, at bureauerne skal følge med i den sidste nye teknologiske udvikling, investere i alle de nye programmer for at klare sig i konkurrencen. Det har den konsekvens, at skal man overleve med en dtp-afdeling, kræver det en ekstremt høj avance, en helt anden volumen, end man hidtil har kunnet leve med.
– Derfor sker der en polarisering. Man skal enten satse på en lillebitte afdeling, der kan lave simple ting for kunder, som ikke selv kan løse disse opgaver – eller satse stort. Man skal lade være med at lave noget i midten – mellemløsninger duer ikke. Jeg spår ikke død over nogen, men bureauerne er nødt til at tilpasse sig den virkelighed, vi står midt i. Og den kan være besværlig for bureauerne med to-tre dtp’ere, understreger Lars Thomassen, som samtidig gør opmærksom på, at problemstillingerne ikke gælder bureauer, der primært fokuserer på filmproduktion eller annoncer.
– Eksempelvis bruger vi et par millioner om året alene på opdatering af vores udstyr, ligesom teknologien er blevet så avanceret, at den faktisk kræver en ren edb-funktion. Og der skal en ret stor volumen til for at tjene den investering hjem igen. Modsat tidligere tider, da det blot handlede om at købe nye blade til skalpellen.
Han vurderer, at udviklingen i øjeblikket går hurtigst på reproduktionsområdet. – De traditionelle reproanstalter er under stort pres, og de overtager i stigende grad rentegningsopgaverne – ellers er der ikke meget repro tilbage. Deres opgaver hentes typisk af enten trykkerierne eller bureauerne – vi står eksempelvis for at skulle investere cirka 700.000 kroner i en ny ny maskine, så vi selv kan udføre hele reproarbejdet, bortset fra scanningen. Og det er dén vej, udviklingen går, siger Lars Thomassen.
Hos BBDO er produktionsdelen skilt ud som en selvstændig afdeling.
– Det betyder, at vi som bureau kan koncentrere os om det kreative, mens de kan fokusere på dtp og færddiggørelse, som jo stiller andre krav. Afdelingen har således andre målsætninger, end vi har på bureauet – og med denne struktur kan de fungere profft på deres egne præmisser, fastslår Lars Thomassen.
INTEGRATION På PREPRESSOMRåDET
– Vi kan helt klart mærke, at kunderne har hentet opgaver hjem som tidligere lå her på bureauet. Alle kunder har jo fået en eller anden form for dtp-udstyr. Men vi frygter ikke, at kunderne selv vil kunne fremstille tilfredsstillende grafiske løsninger til eksternt brug. I alt fald de professionelle kunder kender deres egen begrænsning og ved, at der er tale om et selvstændigt forretningsområde, siger direktør Jørn Kiel, NP/Grey Gruppen.
– Til gengæld kan man se, at der indenfor hele prepress-området sker en integration, så opgaverne flyttes tættere og tættere på kunden. De bliver altså flyttet til kunden selv, til os eller til trykkeriet. Man ser jo i stigende grad trykkerierne etablere funktioner på prepressområdet – eksempelvis imagesettere – og det æder jo den traditionelle repro. Og vi forventer klart, at den integrationsproces yderligere vil ekspandere i den kommende tid. Det handler således om at tilpasse sig den udvikling, mener Jørn Kiel.
– Umiddelbart mister vi indtjening på reproen. Men kan anskue det fra flere vinkler: Som noget, vi mister, eller som noget ekstra, vi påtager os. Skal vi med andre ord have betaling for den repro, som laves her på bureauet – eller bliver det noget, som generelt gør tryksagerne billigere? Jeg tror personligt, der bliver tale om en mellemform. At vi og trykkerierne overtager reproen – mod en vis betaling, vurderer Jørn Kiel.
Han oplyser, at man i sin tid indførte teknologien centralt i NP/Grey Gruppen i form af datterselskabet Production, som netop skulle står for dtp og færdiggørelse af NP/G%rey-bureauernes opgaver.
– Baggrunden var især ønsket om en centralisering af den teknologiske know how, og Production har næsten fungeret som et trykkeri med en faktor, som fordelte opgaverne. Imidlertid er der sket det, at efterhånden som alle blev fortrolige med den nye teknologi, er opgaverne vendt tilbage på de enkelte bureauer igen, siger Jørn Kiel.
Han afviser, at der kan blive tale om at nedlægge Production.
– Production fungerer for meget store kunder med ensartede, tilbagevendende opgaver – det fungerer i princippet næsten på samme måde som rt.
– På den anden side har vi intentioner om at ekspandere det i en anden retning, med øget fokus på prepressområdet. Et udtryk for den samme tendens som NP/3s Digital Xpress, men vi kan endnu ikke sige noget nærmere omkring formen, oplyser Jørn Kiel.

NYE FORRETNINGSOMRåDER
– Selv om det langt fra er 58 procent af vore kunder, som tager opgaver hjem, kan vi bestemt mærke tendensen. Det drejer sig måske om tre-fire procent af kunderne, og det er først her i 1996, vi begynder at kunne mærke forandingen.
Sådan fortæller direktør Kirsten Raffel, Goth & Raffel. Og hun tilføjer: – Men jeg er overbevist om, at der desværre er tale om en tendens, som vil fortsætte i den kommende tid. Det bliver i stigende grad kreativiteten og rådgivningen, vi bureauer skal tjene vore penge på. I alt fald når det gælder trykning.
– Når det drejer sig om repro, er vi selv begyndt i et vist omfang at være konkurrent til reproanstalterne. Vi laver selv en del repro – foreløbig er der udelukkende tale om sort/hvid. Vi er slet ikke begyndt overhovedet at tænke på 4-farver.
– Baggrunden for, at vi har truffet det valg, er, at kunderne i dag stiller større krav til tempoet – tingene skal gå hurtigt. Yderligere har vi en dtp’er, der synes det er sjovt selv at lave reproarbejde – og så handler det naturligvis også om at tjene penge. De opgaver, vi mister i forbindelse med trykningen, henter vi således andre steder, understreger Kirsten Raffel.
Hun mener, at kunderne i dag er mere villige til at betale for bureauets kreative ydelser, mens de måske selv forhandler priser med trykkeri og andre leverandører.
– Tidligere solgte vi i højere grad pakkeløsninger til kunderne. Vi tog ikke timebetaling for produktionstingene, det var blot en del af den samlede avance. I dag er det helt op til kunderne, hvilke ydelser, de ønsker at købe hos os. Vi skal ikke nødvendigvis stå for produktionen – hvis der er tale om en lille opgave, kan jeg da godt forstå, at kunden selv ønsker at håndtere den.
– Bureauets ydelser er nu splittet op i enkelte dele, og det giver en langt større gennemsigtighed. Kunden ved præcist, hvad hun betaler for repro, for rentegning, for konsulentbistand, etc. Og der er mulighed for at vælge de enkelte ydelser til eller fra. Eksempelvis giver vi ofte tre alternative tilbud på en opgave: Den rent kreative del koster x antal kroner, det kreative arbejde plus produktion koster så og så meget, mens den kreative del plus dele af produktionen – det kan eksempelvis være repro, eller vores medvirken ved trykstart, som vil ligge midt i mellem. Samlet er vores løsninger således blevet langt mere skræddersyede til den enkelte kunde. Det har jeg det fint med i dag, men havde du spurgt mig for to år siden, ville jeg nok have haft en del hjertebanken ved tanken, siger Kirsten Raffel.