Nitro, som i foråret blev verdenskendte for den meget omtalte PR-kampagne, hvor Queensland Turistråd søgte en ”caretaker” til det australske ferieparadis Hamilton Island, er solgt.
Det er det digitale konsulent-hus Sapient, som har været ude med den store tegnebog og trukket 275 millioner kroner op af den for at købe Nitro. Det skriver guardian.co.uk.
Nitro har i forvejen hovedsæde i New York, og desuden kontorer i London, Melbourne, Brisbane, Moskva og São Paulo. Blandt kunderne findes brands som Mars, Volvo og Nike.
Den endelige aftale ventes på plads om en måneds tid, og Nitro vil herefter få navnet Sapient/Nitro.
sit