23 reklametalenter fra den danske bureaubranche har bestået eksamen og kan i lighed med bureaufolk fra 30 lande nu fortjent prale af, at de har gennemgået og bestået European Advertising Certificate (EAC) eksamen, som er den første af sin slags herhjemme.
Uddannelsen kan ses som lidt af en arvtager til DRRB’s hedengange Reklameskolen, og dermed som et seriøst forsøg på at gøre en indsats for at dække reklamebranchens uddannelsesbehov.
De flittige bureaufolk kan nu føje titlen EAC-kandidat til CV’et, og EAC er en uddannelse målrettet reklamebranchen. Den er baseret på det engelske IPA-koncept, som 20 procent af alle ansatte i den engelske reklamebranche har gennemført.
Uddannelsen fører de studerende gennem et 25-30 timers online læringsprogram fordelt på seks moduler der blandt andet omhandler, forretningsforståelse, kommunikation i kontekst, media briefs og implementering af kreative ideer.
Som afslutning tager de studerende en tre timers skriftlig eksamen som fandt sted på samme tid rundt omkring i 25 lande i Europa.
Hos DRRB er der glæde over, at 23 danske bureaufolk har gennemført uddannelsen
– Fra DRRB skal der lyde et stort tillykke til de 23, der har bestået uddannelsen. Det er svært ikke at blive rigtig stolt over den gejst og indsats der ligger bag og jeg er sikker på, at kandidaterne står med gode kort på hånden i deres fremtidige karriere, siger Tine Aurvig-Huggenberger, direktør DRRB.
Der er tilmelding for den næste generation af unge professionelle den 1. oktober og den afsluttende eksamen finder sted den 25. februar 2013.
På billedet i toppen af artiklen optræder disse bureaufolk:
Øverst fra venstre: Kristjan Brødreskift, Mediabroker – Troels Haulrich, Nørgård Mikkelsen – Lotte Skovsted, Nørgård Mikkelsen – Søren Nielsen, Nørgård Mikkelsen – Monica Garnyte, Advance – Dorte Tuladhar, TBWA
Nederst fra venstre: Anja Petersen, Mediabroker, Cathrine Understrup, tidligere ZupaRecommended – Louise Rasmussen, Carat (tidligere ZupaRecommended) – Henrik Sørensen, MEC Global –Rikke Hørlykke, TBWA
Disse var ikke tilstede, da billedet blev taget, men er også indehavere af et eksamensbevis : Pernille Skou Andersen, DM Partner – Bjørn Ejersbo Roesen, DM Partner – Sanne Bunch-Nielsen, envision – Majken Gram, envision – Søren Ørnholt Jørgensen, Dong Energy (tidligere Lyhne & Co) – Morten Schulz, Masters – Allan Clarke, tidligere Metaphor – Julie Buron, Nørgård Mikkelsen – Jean Hansen, OMD – Rasmus Veggerby, ZupaRecommended – Kasper Herløv, tidligere MEC Denmark.