KMD – det tidligere Kommunedata – forbereder en bureau-konkurrence. 4 bureauer har i første omgang fået mulighed for at præsentere. Herefter bliver 2 udvalgt til en egentlig konkurrence.
De fire er Rubicon/Dotzero, Leo Burnett, Courage Euro RSCG og Nørgård Mikkelsen, og den endelige afgørelse ventes primo juni.
KMD arbejder i forvejen sammen med Kunde & Co og Grey Odense, og der er i første omgang ikke lagt op til at ændre på dette.
– Man kan ikke udelukke, at der ender med at ske ændringer i de samarbejder vi har, men som udgangspunkt bliver der tale om et tilvalg, siger marketingchef Søren Johannesen, KMD og tilføjer: – Vores kommunikations-aktiviteter har været stigende i de senere år – som f.eks. i forbindelse med etableringen af Netborger.dk, der i sig selv er en betydelig kommunikations- og markedsførings-opgave. Vi har således brug for samarbejdspartnere med forskellige kompetencer. De fire bureauer, vi snakker med nu, er udvalgt ud fra en vurdering af IT-kompetence og kendskab til den offentlige sektor. fin