DDB har i det sidste halvandet år arbejdet sammen med SuperBrugsen om en strategisk proces. Nu er tiden så kommet til at vælge et bureau til den kreative udmøntning af strategien, og derfor er der sat gang i en bureaukonkurrence med deltagelse af tre bureauer.
DDB er med i konkurrencen, og kommer op mod BBDO og Robert/Boisen & Likeminded. Det betyder, at samarbejdet med det hidtidige bureau, Umwelt (tidligere Republica Umwelt), står foran en afslutning.
– Vi har talt sammen og i fællesskab aftalt, at de ikke vil deltage i konkurrencen. De arbejder med Irma, og skal vi udvikle os i hver sin retning, så er det nok passende, at vi har forskellige bureauer, siger salgs- og marketingchef Tine Bredvig, SuperBrugsen.
Republica Taktik står for produktion af tilbudsaviser, og dette indgår ikke i konkurrencen, der forventes afsluttet inden sommerferien. fin