Over 1.000 forladte steder i verden – fra Kina, Frankrig, Sri Lanka og Belgien til USA, Japan, Rusland – og Danmark – har reklamebureauet Advances’ kreative direktør Morten Kirckhoff sammen med komikeren og tv-manden Jan Elhøj besøgt gennem de seneste seks år.

Resultaterne af anstrengelserne blev i 2011 til fotobogen ”Abandoned” og siden til en serie på fem korte dokumentarudsendelser på DR2 med titlen ”Alt Forladt”.

Lige nu er de to ”urban explorers” aktuelle med bog nummer to – Abandoned 2 – hvor blandt andet fotos og historier fra en forlystelsespark i Japan, et natligt besøg på Powerplant K – et elværk i udkanten af Budapest – et italiensk mosaikslot, en belgisk veterinærklinik og Vera Hus i Danmark gør stærkt indtryk – du kan se et par eksempler fra bogen i fotogalleriet over artiklen her.

Bag den seneste udgivelse ligger 17 rejser, tusindvis af timers research, utallige overnatninger i eller uden for forladte hospitaler, privatboliger, fabrikker, tandlægeklinikker og slotte – for at fange både stedets sjæl og det rigtige lys ved næste morgens solopgang.

Og det hele er dokumenteret i stribevis af fotos, som alle fortæller deres egen hjerteskærende, uhyggelige, overraskende, dramatiske eller bare mærkelige historie om steder, hvor mennesker har levet, leget, boet og arbejdet.

Upoleret historiefortælling

Men hvorfor gør de det. Og hvad har det med arbejdet som kreativ i reklamebranchen at gøre – om noget overhovedet?

– For mig er der for det første en modsætning. I reklamens verden er alting pænt. Der opfinder vi, pynter, smukkeserer, pudser og iscenesætter. Her er der tale om dokumentation af en rå virkelighed. Det fascinerer mig, og det er dejligt ikke kun at lave noget ”pænt”. Omvendt er der helt sikkert også paralleller. I reklamebranchen, eller mere generelt den kreative verden, er storytelling et centralt begreb. Det er det også her: Vi leder hele tiden efter en ”historie” med vores fotos, fortæller Morten Kirckhoff.

Og kan du bruge noget af det i dit daglige arbejde?

– Måske ikke direkte. Men ægtheden har fascineret mig enormt. Så måske kunne man godt tænke lidt over at være mindre iscenesat og poleret og i stedet mere ægte i den kommercielle kreative verden.

Et af de steder, der for alvor fik tag i Morten Kirkhoff og Jan Elhøj, var forlystelsesparken ”Nara Dreamland” i Japan. En Disney-inspireret park, bygget i 1961, som lukkede og slukkede i 2006 efter økonomisk kollaps.

– Vi tilbragte mange, mange timer der. Vejret var smukt, og der var helt stille. Alt blomstrede, og vi var det eneste, der bevægede sig i hele parken. Det var som at befinde sig i en slags vacuum. Og kontrasten mellem solen, stilheden og det smukke blomsterflor på den ene siden og det absurde fravær af det, der burde være der: glade stemmer, legende børn, candyfloss, balloner og skrigene fra rutsjebanerne på den anden side var helt enorm, fortæller Morten Kirckhoff.

Adrenalin – og ubrugte fotos

Mange af de steder, de to partnere har besøgt i årenes løb, har ikke sådan lige været til at komme til. Der har været vagter, hunde, hængelåse, gartnere eller bare forbipasserende. Og så må man jo trylle.

– Vi har af princip aldrig brudt noget op eller ødelagt noget for at komme ind. Og faktisk må vi jo ikke bare gå ind mange af disse steder, så der har været et vist adrenalin-sus over de fleste af oplevelserne. Ikke mindst elværket i Ungarn var noget af en udfordring. Men det lykkedes, og belønningen var overvældende. Det legendariske, ovale kontrolrum, vi havde hørt om, stod fuldstændig intakt og var designmæssigt og arkitektonisk nærmest mere imponerende, end vi havde forventet, fortæller Morten Kirckhoff.

Har I på rejserne mødt noget, der særlig har ramt eller rørt jer?

– Der har været meget. Ikke mindst forladte private hjem, hvor fotos, tøj eller andre genstande fortæller historier. Og især forladte børneværelser sætter følelserne i gang.

Har I taget billeder, som I siden valgte ikke at bruge – af følelsesmæssige årsager?

– Ja, det har vi. Vi fandt engang et forladt hus i Danmark, hvor der blandt andet var fyldt med mapper og dokumenter fra noget, der lignede en forældremyndigheds-sag. I et andet rum fandt vi stribevis af rent ud sagt stærke volds-pornofilm. Vi tog billeder, men tanken om, hvad der var foregået, og at der havde boet børn i det hus, ramte os så hårdt, og sad i os så lang tid efter, at vi ikke kunne ryste det af os. De billeder brugte vi aldrig.

Du kan se mange flere fotos og læse Morten Kirckhoffs og Jan Elhøjs blogs her – eller finde fotos og små videoer fra rejserne på duoens Facebook-side.

Og har du lyst til at se – eller gense – programmerne på DR2, kan du gøre det her.

Den første bog er udsolgt – men den nye kan købes her.