Crispin Porter & Boguskys Burger King-kampagne “Whopper Virgins”, er godt på vej mod lige så stor succes, som den tidligere “Whopper Freakout”-kampagne, skriver adage.com.
Kampagnen, som spiller på ideen om at stammefolk rundt om i klodens fjerne egne skal afgøre om en Whopper eller en Big Mac smager bedst, gav ellers burgerkæden en del negativ omtale, da den kom frem, men som salig Simon Spies sagde, så er dårlig omtale bedre end ingen….
I hvert fald kan analysevirksomheden ComScore berette, at whoppervirgins.com i december havde 242.000 unikke besøgende.
Forgænger-kampagnesitet,
whopperfreakout.com, nåede 250.000 i løbet af sin første måned, i december 2007.
At filmen har skabt omtale på den store skala, ses også af, at flere tv-stationer har lavet parodier på reklamen – film som i sig selv skaber masser af YouTube-trafik.
Ikke desto mindre har kæden – selv om
whoppervirgins.com angiveligt vil være i luften frem til udgangen af 2009 – sat et par andre kampagner i søen siden.
Dels via filmen ”Angry Whopper” og ikke mindst med den seneste og meget omtalte ”
Whopper Sacrifice”, som lægger op til at man kan få en gratis burger, hvis man dropper 10 af sine venner på Facebook. Det har indtil videre betydet ofring af flere hundrede tusinde venner på Facebook.
Hvad kampagnerne har gjort for Burger Kings omsætning på Whopper’en, melder historien endnu ikke noget om. De tal foreligger ifølge adage.com ikke før 5. februar.
sit