Det lyder som en joke, når Brand Republic i dag skriver, at Burger King har lanceret en deodorant, der hedder ”Flame” og som dufter af grillet kød.
Men den skulle være god nok.
”Flame by BK” bliver ledsaget af sloganet: ”The scent of seduction, with a hint of flame-broiled meat”, og på hjemmesiden FireMeetsDesire.com kan man læse mere om deodorantens fortræffeligheder.
I handlen koster ”Flame” lidt over 20 kroner og bliver i første omgang solgt i New York.
En lille, uformel undersøgelse foretaget af avisen ”Boston Herald” viser, at der rent faktisk findes mænd, der kunne finde på at bruge Burger Kings køddeo.
ac