De nordiske landes begejstring for vintersport er omdrejningspunktet for McDonald’s’ markedsføring som optakt til vinter-OL.
”Dreaming in Mono” er en 60 minutter lang film opdelt i syv episoder, hvoraf den første netop har haft tv-premiere, men også kan ses på kampagne-hjemmesiden
dreaminginmono.com.
Det er den svenske manuskriptforfatter og instruktør, Jens Jonsson, der står bag filmen.
– Jeg er ikke en fan af traditionel reklame. Det er derfor, jeg tog chancen for at gøre noget andet med dette projekt. Jeg tror på, at hvis man viser reelle og komplekse følelser, kan man skabe et rum, hvor man engagerer mennesker i et brand – netop ved at give og ikke tage, siger Jens Jonsson.
Han er blandt nogen måske kendt for filmen Ping Pong Kingen fra 2008, der blandt andet fik en pris på Sundance Film Festival samme år.
Jens Jonsson har fået frie hænder til at udvikle filmen om en blandet gruppe nordboer og deres ønske om at slå en gammel skirekord – på en monoski. Historien tager sin begyndelse i 1974.
For den interesserede blev monoskien opfundet i 1961 af en Jack Marchand. Med den fulgte en lidet flatterende ski-stil, der havde sin storhedstid i 70’erne og 80’erne.
Dreaming In Mono on
Vimeo.