Kommunikationsbureauet Burson-Marsteller har fået tildelt titlen Consultancy of the Year i EMEA-regionen (Europa, Mellemøsten og Afrika), af det anerkendte internationale branchetidsskrift The Holmes Report.
Prisen er givet for bureauets resultater over de seneste 12 måneder, hvor det har haft fokus på at integrere virksomhedens ydelser inden for blandt andet virksomhedskommunikation, krise- og issues management, medierelationer, forandringskommunikation og public affairs på tværs af geografiske og faglige grænser.
I 2008 har Burson-Marsteller udvidet sin tilstedeværelse i regionen ud over Europas grænser og ind i Mellemøsten og Afrika, med køb af det førende bureau i Mellemøsten, Asda’a (nu Asda’a Burson-Marsteller).
Ligeledes er der oprettet et partnerskab med den sydafrikansk baserede virksomhed Arcay Communications, der servicerer kunder i hele Afrika.
– At blive anerkendt som årets bureau i EMEA regionen er et resultat af det fantastiske arbejde, som vores team i EMEA har udført, og af den tillid, som vores kunder har vist os. Nogle af de bedste talenter inden for vores branche arbejder for os og hjælper vores kunder på en lang række områder, der integrerer vores digitale ekspertise og mange forskellige praksisser, siger Jeremy Galbraith, der er administrerende EMEA-direktør.
Udnævnelsen fra the Holmes Rapporten er en del af den femte årlige ”EMEA Report Card”. Udnævnelsen markeres med en prisoverrækkelse ved den årlige SABRE (Superior Achievement in Branding and Reputation) Awards middag i Stockholm i maj.
I alt har Burson-Marsteller nu 131 kontorer globalt og 64 i EMEA – regionen.