For at fastholde og tiltrække buschauffører, og for at få flere passagerer, har Movia, busselskaberne og chaufførernes fagforeninger lanceret kampagnen ”Chauffører med karaktér”.
En del af kampagnen har givet buspassagererne mulighed for at sende søde sms’er til chaufførerne, der i løbet af tre uger har modtaget mere end 1.000 sms’er og mms’er.
– Det har været en stor succes (…). For de enkelte chauffører er det dejligt at få den ros, de fortjener. Ros og anerkendelse er det bedste brændstof til at skabe arbejdsglæde, humør og god service, udtaler buschef John Sørensen fra Movia i en pressemeddelelse.
Top 10 over ros til chaufførerne:

  1. Pga. et smil
  2. For at vente
  3. For at sige godmorgen
  4. For at være i godt humør
  5. For en ekstraordinær indsats
  6. For god service
  7. For at tage hensyn til børn
  8. For information/hilsen over højtaler
  9. For en behagelig tur
  10. For at tage hensyn til barnevogne

– Det fortæller mig, at vi har en masse chauffører, der hver dag leverer en god service. Og det fortæller mig også, at kunderne påskønner det. Det er vigtigt også at have fokus på det mange positive ting i hverdagen, siger John Sørensen.
Kampagnen er skabt i samarbejde med design- og kommunikationsbureauet Stagis.