Danske forretningsrejsende er nu i høj grad tilbage på business-class efter et par år med dårlig benplads. Sådan lyder meldingen fra luftfartsbranchen, der er overrasket over hurtigt passagererne er vendt tilbage.
– Vores business-sæder på fly til for eksempel Kina, Indien og Japan er meget fulde, ligesom det går overraskende godt til og fra USA, siger Lufthansas øverste chef i Europa, Karsten Benz.
Hos Lufthansa udgør business-class 20 procent af passagererne, men 50 procent af omsætningen. På de kortere luftruter vælger de fleste dog at blive i økonomiklassen.
Berlingske Tidende, Business s. 12+13