CSR-bølgen har ramt de danske MBA-uddannelser. Mens CBS og AVT Business School i længere tid har arbejdet på at gøre bæredygtig ledelse og social ansvarlighed til en integreret del af undervisningen, følger Handelshøjskolen, Århus Universitet (ASB) nu trop. Fra september udbyder de en ny fuldtids-MBA, hvor bæredygtighed er det gennemgående tema.
– Det er ikke en såkaldt grøn MBA, men en uddannelse, hvor deltagerne skal være i stand til at lede alle former for virksomheder i en bæredygtig retning. Det kan lige så vel være en forurenende virksomhed, der skal ledes på en måde, så den bliver mindre forurenende, siger Frank Pedersen fra ASB.
– CSR er også indlejret i den del, der handler om personlig udvikling. De studerende skal have et værdisæt med sig, der gør, at de træffer beslutninger ud fra et bæredygtigt perspektiv. Det er en holdningsmæssig bearbejdning af deltagerne.
Børsen Executive side 14-15.