Reklameværdien ved at ligge på strøget er ikke længere begrundelse nok til at retfærdiggøre de høje kvadratmeter-priser, der betales i Danmarks shoppinggade nummer ét.
Det mener en del butiksejere i det mindste, der tidligere blot betragtede den høje husleje som en marketing-omkostning. Det er i sagens natur den faldende omsætning under krisen, der har fået flytte-overvejelserne frem hos en del butiksejere.
– Der er måske nok et lidt lavere flow af mennesker, men derfor kan omsætningen godt blive den samme eller næsten den samme. Det er i hvert fald for vores vedkommende for dyrt at ligge på en adresse, hvor huslejen er det dobbelte eller mere, siger Martins Nielsen fra Lain Import, der importerer det amerikanske livsstilsmærke Marlboro.
Marlboro-butikken flyttes fra Strøget til Pilestræde. Også møbelbutikken Natuzzi fortrækker fra Vimmelskaftet til Field’s med begrundelsen, at markedsføringskronerne kan bruges anderledes.
Børsen side 8-9