Julen sætter skub i detailbranchens omsætning, og det samme gør internethandel. Men er butikken ikke online, kan den gå glip af en stor del af de juleglade danskeres penge.
– Alle erfaringer viser, at hvis butikken har både har fysiske butikker og online, så står man bedst. Det er blevet mere problematisk ikke at have e-handel som butik, siger Flemming Birch, chefkonsulent i forbruger- og detailtrends ved Retail Institute Scandinavia.
Danske familier ventes at bruge godt 18 pct. af deres julebudget på onlinehandel i år, viser en undersøgelse fra september lavet af Centre of Retail Research i Nottingham. Samtidig viser en analyse fra Dansk Erhverv, at detailhandlens omsætning stiger kraftigt under julen.
I gennemsnit stiger omsætningen for branchen med 29 pct., men for visse former for detailhandel eksploderer omsætningen. Legetøjsforretninger kan for eksempel se frem til en omsætningsstigning på 256 pct. i december.
Borsen.dk