Bevares. Vareudvalg og gode priser er naturligvis noget af det allermest afgørende for forbrugernes interesse, når en ny butik åbner.

Men en effektiv kommunikations-strategi må man ikke glemme, og det gjorde Jesper Boysen, der er direktør for den nye elektronikkæde, POWER, i Danmark, bestemt heller ikke forud for åbningen af den første butik i Glostrup i forrige uge.

Resultaterne taler for sig selv. Her er et par tal fra dagen:

– Omsætning på åbningsdagen: 23,5 mio. kroner (Forventet omsætning: otte mio. kroner)

– Op mod 200.000 besøgende på kædens webshop i åbningsdøgnet

– Reach på Facebook på over 400.000

– Over 500 havde overnattet for at komme først ind i butikken

– Mere end 4.000 stod i kø, da butikken åbnede (køen var 1,5 kilometer lang)

– 15.000 kunder stod i kø i løbet af dagen (Politi og hjemmeværn blev kaldt ind for at dirigere trafikken)

– 220 medarbejdere var på arbejde

– Der blev bl.a. solgt 1.500 pc’ere, 1.400 mobiltelefoner, 1.300 fladskærme, 900 bærbare højtalere, 400 spillekonsoller og 350 vaskemaskiner…

Direktøren selv i front

Lige nu ruller Jesper Boysen i bedste Lars Larsen-stil selv over tv-skærmene som ansigt i POWER’s reklamefilm, som kan se under artiklen her, og han er ikke i tvivl om, at åbningen i Glostrup var exceptionel:

– Jeg har været med til at åbne flere end 50 butikker. Men POWER’s åbning slår alt. Det er rekord på rekord i forhold til eksponering, besøgende og omsætning, siger han.

Jesper Boysen mener, at lanceringen og succesen er resultatet af meget attraktive priser, traditionel markedsføring og så en social media og PR-indsats, der har betydet, at kæden har været ekstremt synlig:

– Jeg har stillet mig selv allerforrest. Både i reklamerne, med en megafon i køen på åbningsdagen og i interview med medierne. Hos POWER vægter vi kundeservice meget højt, og det har vi ført videre i forhold til både kontakten til pressen og på de sociale medier, hvor vi har været meget åbne og virkelig ønsket at servicere alle til en suveræn oplevelse, siger han.

Lars Bo Kirk, adm. direktør for FRIDAY&Partners, der har arbejdet tæt sammen med POWER om lanceringen, uddyber:

– Jesper Boysen og hans team har været ekstremt tilgængelige, åbne, ærlige og kommunikerende. Og det virker meget stærkt i forhold til at opnå omtale i medierne og etablere direkte dialog med kunderne. 

Kig med på POWER’s Facebook-aktiviteter og film her.

Og se reklamefilmen med direktøren selv i hovedrollen her.