I Sverige er der en reklamefilmskonkurrence, som hedder Roygalan, hvor ”Sveriges bäste reklamfilm” kåres.
Det lyder måske mindre interessant i en dansk sammenhæng, men tænker man på, hvor mange stryg, vi i de senere år har fået af broderfolket, når verdens bedste kampagner er blevet tildelt priser i eksempelvis Cannes, så kan der måske være lidt raison i at løfte blikket og se hinsidan.
Den omtalte kampagne har den runde kvinde Judit i hovedrollen, hvor hun på flotteste vis gør sig bemærket i en række store sportsgrene. Man ser hende eksempelvis score på basketball-banen og repræsentere de blå/gule på et stopfyldt atletikstadion.
Højdepunktet – og det står for helt egen regning – er, da hun på magisk vis erstatter den mildest talt kontroversielle, colombianske målmand René Higuita, også kaldet El Loco, da denne udfører sin berømte skorpionsparks-redning.
Tv-reklamen er led i en større reklame for ComHem, og den er nomineret i kategorien Folkets Pris, hvor man indtil i går kunne stemme på sin favorit. Vinderen kåres om en lille uge.
Du kan se filmen herunder.
/embed>/embed>/embed>/embed>/embed>/embed>/embed>