Den gennemsnitlige aflønning af topchefer i de børsnoterede virksomheder repræsenteret i det danske eliteindeks OMXC20 er på 8,7 mio. kr. om året, viser en undersøgelse foretaget af konsulenthuset PricewaterhouseCoopers (PWC). Det er en tilbagegang fra 2008, da gennemsnittet af fast løn, bonus og aktieaflønning var på gennemsnitligt 9,4 mio. kr. På bestyrelsesniveau har man også oplevet en lille forøgelse af honorarerne til medlemmerne, så der nu i gennemsnit betales 479.000 kr. pr. bestyrelsesmedlem i C20-selskaberne. Formænd i bestyrelserne får i gennemsnit tre gange honoraret for et menigt bestyrelsesmedlem. Dermed har bestyrelser og topledelser i de største danske virksomheder formået at fastholde og øge deres aflønning trods væsentlige værditab i forbindelse med finanskrisen.
– Man burde måske have set faldende aflønning i ledelsen i takt med de faldende værdier, men de seneste år har også krævet en ekstra arbejdsindsats fra både direktion og bestyrelse, siger Kim Füchsel, partner og ledelesekspert i PWC
Borsen.dk