Halvdelen af de største selskaber på Fondsbørsen kan ikke leve op til de kommende anbefalinger fra Komiteen for god Selskabsledelse. I knap 50 pct. af selskaberne er hovedparten nemlig ikke uafhængige, og det er et problem. Læg dertil, at mange bestyrelsesmedlemmer har siddet i over ni år på deres lukrative poster, og derfor har de svært ved at vurdere virksomheden med friske øjne. Endelig fylder den kontrollerende aktionær meget i flere bestyrelser, og det kan være et problem, i det bestyrelsen bør handle uafhængigt af særinteresser. Endelig opstår der problemer, hvis medlemmer af direktionen også er medlemmer af bestyrelsen. De nye forslag fra Komiteen for god Selskabsledelse, det tidligere Nørby-udvalg, er endnu ikke vedtaget af Fondsbørsen. Derfor er anbefalingerne blot kun anbefalinger.
Berlingske Business side 8-9.