Computer Associates iværksætter en reklamekampagne til 26 millioner kroner, der er rettet mod små- og mellemstore virksomheder. Kampagnen er en væsentlig del af CAs investering på over 140 millioner i det europæiske marked for små- og mellemstore virksomheder
Kampagnen begyndte den 18. oktober og kører i seks måneder i Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Norge, Spanien, Schweiz og Storbritannien og vil nå ud til 11.5 millioner små og mellemstore virksomheder. Kampagnen omfatter print og onlinereklamer i de førende IT- og erhvervsmedier og efterfølges af en direct mailkampagne.
– Investeringen og kampagnen viser, hvor vigtig en rolle de virksomheder spiller i vores vækststrategi, udtaler Per Kogut, adm. direktør Computer Associates, Scandinavia.
Kampagnen er udviklet af Young & Rubicam i Schweiz. Discus Communications har stået for den danske versionering af kampagnen.