Café mainstream

Tidligere var det identitetsskabende og cool at sidde på café. Man kunne ”flashe” sin personlighed, alle sine mærkevarer, sin hang til sundhed, sin enorme omgangskreds. Men ikke mindst, man kunne slippe for at lave mad selv og forene det nyttige og essentielle med det fornøjelige. Nemlig at dyrke alle sine netværk og blive set. Derfor gik man ud, oftere og oftere. Det var ikke bare hyggeligt – det blev også mere og mere uoverkommeligt at lave mad selv i takt med at man blev vænnet fra det.
Trends opstår og har det med at brede sig. Det gjorde caféadfærden – hyppighed og frekvens blev kopieret. Og nu sidder alle på café. Derfor er det ikke længere hverken smart eller iscenesættend e.
Det betyder, at trendsetterne helt automatisk søger nyt og dermed er der sat en reaktion i gang. Det tager tid, inden den når ned i det brede marked, men det kommer. Med andre ord – vi vil se en søgning væk fra caféer. Ikke at danskerne vil afholde sig fra at gå på café. Men frekvensen vil dale drastisk. For café er ikke længere livsstil, men dagligdag.
Med mindre altså, at caféerne sætter ind. Og skaber et nyt koncept. For i den gamle form er det blevet for sent. At caféadfærd er blevet mainstream er nemlig ikke det eneste problem. I takt med at flere og flere myldrede ud på caféerne, blev caféerne mere og mere ens. Så i dag er ikke blot stederne identiske – cafégæsterne er det næsten også.
”Cafeerne skal også passe på konkurrencen fra de restauranter, der er begyndt at tillade deres gæster at tage vin med. Jeg vil hellere gå på en restaurant, hvor jeg må tage en god vin med, end gå på en cafe, hvor vinen smager af det rene ingenting og alligevel koster en bondegård”
Caféerne har sovet i timen. Markedet e r kommet af sig selv. Caféerne har blot reddet med på den vækstrate, trendsetterne initierede, og har glemt at positionere og videreudvikle sig undervejs. De har med andre ord ikke differentieret sig eller rustet sig til den dag, markedet måtte stagnere. Og den dag er nu kommet.

Med eller uden grovfritter

Resultatet er, at vi nu er endt op med endeløse rækker af caféer, der er identisk indrettet og som tilmed har nøjagtig samme menukort. Når man som trendsetter går på café flere gange om ugen – op til 5 gange – og der ikke sker nogen fornyelse, begynder man at søge væk, for oplevelsen forsvinder ganske enkelt.
Dette er netop ved at ske. Tendensen er sporet hos trendsetterne i det seneste firstmove trendstudie. og dermed er det en reaktion, der nu er sat i gang og som vil sprede sig til massemarkedet over tid.
Vi er alle individualiserede. Eller vil gerne være det. Tro at vi er det. Derfor er det tankevækkende, at det er individerne, der går ud – på de caféer, der mangler individualisering og touch.
E n anden udfordring er, at man tidligere forbandt cafémad med mad af relativ høj kvalitet – set i forhold til det, man formåede at lave selv, og set i forhold til det convenience mad, man oplevede tilgængeligt i supermarkederne, samt set i forhold til den take away, som markedet kunne præstere. I dag er café mad ok, men opleves ikke som speciel høj kvalitet. Kvalitesopfattelsen er nemlig udvidet og må gælde på en række parametre samtidigt. Kvalitet skal i dag gælde hele vejen rundt. Maden. Serveringen. Hygiejnen. Indretningen. Stemningen. De andre gæster. Og underholdningen. Cafémad er som sagt ok standard, men er ikke forbundet med mad, der laves fra bunden. Det økologiske udbud er for ringe eller rettere ikke-eksisterende og hygiejnen opleves ikke udtalt høj. Mange cafégæster er blevet sure over de sure smileyer det sidste års tid. Og en anden ting – udbuddet af sund take away mad samt færdigmad fra specialhandlen af høj kvalitet er voksende.
”Det er sgu burger eller club-sandwich, man spiser alle steder. V ariationen? Med eller uden grovfritter!”
Betjeningen generelt er især sammensat på studerende og ikke så meget udlærte fagfolk. Og dette går, igen, ud over kvalitetsoplevelsen.
”Cafeernes betjening er til tider så elendig… jeg går derfor hellere på restaurant 2-3 gange
om ugen i stedet for på café 4-5 gange, jeg er jo nødt til at prioritere i forhold til min økonomi.
Du bruger jo rask væk 1.000 kr. på en god restaurant for én person”.

Idéer til caféerne:

Events.
Skiftende menuer – ugentligt minimum.
Specialisering i bestemte retter – varierende fra café til café
Ansætte professionelt personale
Bedre hygiejne
Langt bedre hygiejne
Kostvejledning
Rene økologiske caféer – med udelukkende økologisk menukort på både mad og drikke, men også materialer, uniformer o.lign.
Sundhedscaféer.
Forbyd nu smøgerne.
Og sprutten?
Lav et ordentligt take away koncept (for der har supermarkederne sovet i timen)
Lad gæsterne tjekke køkkenet – forholdene og hygiejnen inden de bestiller maden.
Mv.

Ny firstmove vi den: Café