Det lille seje Kommunikationsbureauet København var på podiet tre gange her til aften under Creative Circle-festen.
Alle gange for arbejde for ”Læger uden Grænser” og alle gange for ”Gode intentioner”. To sølv og en bronze i film singles, film series og integrated hed kategorierne.
En gang varm luft for de fattige, udstødte ofre, ikke sandt Sune Bang?
– Det er præcis det modsatte af varm luft. Reklame er alt for ofte styret af ”Reality is Perception” holdningen. Vi kan kommunikere os ud af alt, bare vi har penge nok, tror nogen. Den nye sandhed er, at vi skal have noget reelt at kommunikere, og gerne om alvorlige dilemmaer, og det behøver ikke koste en bondegård, siger Sune Bang, partner og direktør i Kommunikationsbureauet København, der med fire nomineringer og tre priser gik stolt hjem i aftes.
Du tror på, at forbrugerne kan gennemskue skramlet? Og at de oven i købet ”køber ind” på seriøs kommunikation?
– Stensikkert. Forbrugerne er trætte af ligegyldigheder. De er i stand til at ”Call the Bluff”. De honorerer virksomheder, NGO’er og politikere, der skærer igennem og lægger virkelige dilemmaer frem. ”Vi gør sådan, fordi vi står over for denne udfordring.” Sandheden trænger sig på, og det forstår danskerne udemærket.
– Du har i øvrigt selv skrevet det omkring CSR-problemstillingen i artiklen ”I hate CSR”. Hvis man bare kommunikerer sin ansvarlighed, men slæber fødderne igennem sølet ude i virkeligheden, står forbrugerne af. ”I hate Bullshit” kunne vi også sige. Der er både alvorlige og upopulære ting, der skal siges.
Og det gør bl.a. ”Læger uden Grænser?”
– Helt afgjort – og mange andre NGO’er. Da danskerne for mange år siden gik ud og samlede mange millioner ind til Irak, sagde ”Læger uden Grænser”, at der var mange andre steder, behovet var større. Ikke lige frem politisk korrekt, men det var sandheden. Danskerne tog imod holdningen, fordi den var ”ægte”, altså sand.
”Gode Intentioner” siger lidt af det samme?
– Netop. Det er fint at snakke om godgørenhed, ansvarlighed, bæredygtighed osv. osv., men hvis man ikke vil betale for øko-æggene, fortsætter burhønsene deres kummerlige tilværelse. Hvis vi vil betale 30 kroner for en t-shirt, er den produceret under al kritik. I tilfældet ”Læger uden Grænser” bør den gode snak erstattes af en køretur med kreditkortet. Hvis ikke lægerne støttes med kontanter, falder deres konkrete handlinger fra hinanden. Så enkelt er det, slutter Sune Bang.