Det verdenskendte outdoor-brand Canada Goose har efter en pitch fundet frem til det bureau, der skal håndtere selskabets første kampagne på vore breddegrader i Europa.
Valget faldt på Publicis, der ifølge det britiske marketingmedie The Drum bliver ansvarlig for at udvikle en ny kommunikationsstrategi og reklamekampagne for brandet, der skal ramme nøglemarkeder i Skandinavien.
Kevin Spreekmeester, der er Senior Vice President for Canada Goose siger, at ”autencitet er alt” for Canada Goose.
– Det påvirker ethvert aspekt af vores kommunikation til vores fans verden over, siger han bl.a. til marketingmediet.
Den nye kampagne går i luften i september. Den lanceres først i Danmark og Sverige.
jml