Aftonbladets nyhedstjeneste hos Canal Digital er en slags digital tekst-tv, men uden de begrænsninger, som tekst-tv lever med. Man kan publicere billeder i høj kvalitet, og der er heller ingen grænser for, hvor lang en artikel kan være. Tv-seerne kan, via fjernbetjeningen, hurtigt og nemt navigere rundt i nyhedstjenesten.
– Vi ved, at vores abonnenter er meget interesserede i nyheder. Derfor vil vi gerne kunne tilbyde de danske seere samme mulighed for at få professionelt udarbejdede nyheder direkte ind på deres tv-skærm. Aftonbladets stærke position i Sverige vil uden tvivl betyde, at den nye tjeneste bliver en af de mest anvendte interaktive services derovre, og vi er i fuld gang med at finde en lige så stærk samarbejdspartner her i landet, siger adm. direktør Jens B. Arnesen fra Canal Digital Danmark. pia