For at komme på økonomisk ret køl besluttede mediekoncernen Vivendi i går at sælge ud af sine aktiviteter. I løbet af de kommende 18 måneder skal der sælges ud for 12 milliarder euro, heriblandt skandinaviske Canal+.
Vivendi var tæt på en konkurs i sommer, men blev reddet af et banklån fra syv europæiske banker. Lånet er nu omforhandlet til et lån på 3 milliarder euro, der skal betales tilbage senest i december 2004. Det giver Vivendi en tidsfrist man kan behøve for at komme på ret køl igen.
På salgslisten står bl.a. de Canal+ aktiviteter, der ligger uden for Frankrig. Det betyder, at kanalen er til salg i Italien, Polen, Benelux-landene og i skandinavisen. Endnu er der ikke fundet en køber, men man mener at der vil være interesse for at overtage hele virksomhedsområdet Vivendi Universal Publishing.
Af andre områder, der sælges fra er telekom, internet, presse og visse minoritetsinteresser,men underholdningsdelen i Vivendi Universal, der omfatter musik, film, til og forlystelsesparker, skal styrkes.
Kilde: resume.se