Den årlige Cannes Lions-festival, der løber af stablen til sommer – fra den 19. til den 25. juni – er nu åben for tilmelding.
Festivalen byder i år, ud over naturligvis uddelingen af de mange løver, på over 50 seminarer, 20 workshops, screeninger, udstillinger, gallafester og meget andet godt, og som Cannes-ledelsen påpeger i sin pressemeddelelse, er muligheden for at netværke med ligesindede heller ikke at kimse ad.
Og som vanligt byder festivalen desuden på et par egen-nyheder.
Eksempelvis er festivalen på vej med en særlige Cannes Lions-applikation til iPhone, iPad og Android, som kommer til at indeholde blandt andet festivalprogram, Cannes-kort, vinder-opdatering, integrations med sociale medier, fotos, videoer og naturligvis Cannes Connect-funktionen.
Ny er også en hyldest til kreativiteten i alle mange varianter, som det hedder i meddelelsen fra Cannes-ledelsen, i form af en udstilling af malerier, skulpturer, fotos og anden kunst, begået af kreative reklame- og kommunikationsfolk i deres fritid.
For første gang vil deltagerne – ud over at kunne se de vanlige shortliste-udstillinger – i år også kunne se præsentationsvideoerne for de shortlistede arbejder. De vil løbende blive streamet i Palais des Festivals.
På den mere pekuniære side, vil der i år også være mulighed for at nyde godt af rabatter på helikoptertransport (!), transport til og fra lufthavn, barer, og restauranter. Mere om det på
Special Deals-sitet.
Flere oplysninger kan hentes på
festivalens hjemmeside, hvor man også kan tilmelde sig.