Det er igen tid til at nyde verdens bedste kommercielle kommunikation.  Og i samme omgang er det måske på sin plads at kippe med kasketten for et rigtigt godt eksempel på solidt købmandsskab.

Således stimler over 300 af verdens bedste fagfolk indenfor international marketing således frivilligt sammen for at bedømme knap 36.000 indsendte arbejder fra 92 lande i 16 kategorier før og under Cannes Lions-festivalen – eller VM i reklame – i denne uge.

Danmark deltager i år med 195 reklamearbejder, hvilket er lidt mindre end i rekordåret 2012, hvor vi havde 212 kampagner til bedømmelse, og hvor vi vandt otte Løver – VM i reklames hædersbe, det højeste antal i historien. I 2010 deltog vi kun med 112 kampagner i VM i reklame, men ellers har vore bureauer indsendt mellem 150 og 175 kampagner, så i år er ikke noget ringe år, kvantitativt.

Om danske bureauer vinder noget er en helt anden sag. De seneste fem års løve-høst lyder: 5 (2008), 5 (2009), 2 (2010), 2 (2011) og 8 (2012). Svenskerne vandt som bekendt 45 løver sidste år, kun en ringere end rekordåret 2011 (46). I gennemsnit vinder de blå-gule fætre og kusiner 32 statuetter hvert år.

Amerikanerne fører

År efter år konkurrerer landene om at være flest gange på podiet, men USA kan ikke trues. Mellem 17% og 19% af alle løver gives til de amerikanske bureauer, der sidste år vandt 182 ud ad de 1.028 uddelte statuetter. England og Tyskland er traditionelt nummer to og tre med Brasilien som fjerdebedste nation.

Ganske som i sportens verdens dukker de bedste hovedet, når talen falder på indtjeningen. Cannes Lions-ledelsen er heller ikke specielt transparent i pekuniære forhold.

Men den foreløbige opgørelse af indtægtssiden for reklame-VM ser således ud:

· Omkring 12.000 deltagere betaler gennemsnitligt 12.000 kroner for et festival-pas af varierende omfang, hvilket summer til knap 150 mio. kr.

· Fee’s fra de 36.000 indsendte arbejder summer til 135 mio. kr.

· Og sponsorerne lægger 15-20 mio. kr. netto for eksponeringen.

100 mio. på bundlinjen

Der er mange-bække-små, der også går Cannes-ledelsens vej, men de er nærmest umulige at spå om. Al VIP-treatment er fx outsourcet, men mon ikke Cannes Lions får et cut? Men holder vi disse peanuts ude af ligningen genererer denne uge i det sydfranske omkring 300 mio. kr.

Herfra skal naturligvis fratrækkes udgifterne til jurymedlemmer, leje af Palais des Festival, traktementer af VIP’erne osv. Efter Markedsførings bedste skøn kryber udgiftssiden lige over 200 mio. kr., hvilket efterlader cirka 96-98 mio. kr. til ejerne af festivalen.

Cannes Lions-festivalen blev i 2004 købt af Emap Communications plc, en britisk forlæggervirksomhed, der også fungerer som B2B-rådgiver og arrangerer events. Sælgeren af festivalen var franskmanden Roger Hatchuel, og prisen blev ifølge flere internationale medier sat til 50 millioner dollar. Cannes Lions er med andre ord en ganske almindelig forretning, der lever godt af de store overskud i gode år, men til gengæld trækker på de opsparede ressourcer i de tynde tider som i disse kriseår. De små 100 mio. kr. eller 33% på bundlinjen er altså ikke et specielt godt år. Business as Usual, kunne man kalde det i Cannes.