Cannes Lions International Festival of Creativity er verdens største award-show for kommerciel kommunikation. Ingen tvivl om det.
Det er samtidig en af verdens største pengemaskiner, en privatejet pengemaskine, og derfor er festivalen mere end primus inter pares, den første blandt ligemænd.
Cannes Lions sætter en standard i inspiration og kreativitet, alle andre bør skrive sig bag øret. Og de kan også lære af dette engelsk-ejede set-up, hvis de da tør sigte efter det ypperligste.
Det drejer sig naturligvis om at strikke en fornuftig økonomi sammen, når arrangørerne i løbet af en uge modtager gæster og input fra 97 lande. ”Money makes the World go around”, som de synger i musicalen Cabaret.
Entré-indtægter på mindst 200 mio. kr.
Der er to søjler, der er festivalens hovedkilder: Det er entréindtægterne fra de godt 12.000 gæster – delegates som de kaldes i Cannes – og bidragene fra indsendelserne.
De 12.000 gæster er et estimat, og der er i år 75 pct. fra bureauerne og 25 pct. fra annoncørerne, eller brands, som festivalen helst vil døbe annoncørerne. Cannes Lions-ledelsen kæmper hårdt for at øge annoncør-andelen, thi det er her, fremtidens vækst ligger.
Det koster knap 23.000 kroner at købe en hel uges pas, men man kan naturligvis slippe billigere ind. Dels ved at vælge færre dage, eller dels ved at samle sig i grupper, så prisen reduceres.
Samlet ligger indtægterne fra de delegerede på mellem 200-240 mio. kroner, en fabelagtig post, som alle andre award-shows misunder denne unikke festival, der indledtes for 60 år siden som en eksklusiv fest for reklamefilm.
I 1954 var der indsendt 187 reklamefilm til bedømmelse fra 14 lande.
Indsendelser for 155 mio. kr.
Det andet ben i pengestrømmen er bidragene fra de mange bureauer fra 97 lande, der har sendt 37.427 arbejder i 17 kategorier ind til bedømmelse.
Det er for så vidt lige ud af landevejen at få indblik i denne del af pengestrømmen. Man ganger antal indsendelser med de varierende priser fra de 17 kategorier, og slutresultatet er 155,1 millioner kroner. Mon ikke de danske shows, True Awards, Creative Circle, DIA, AEA, Rambukken osv. overvejer, hvordan de mon kan løfte ambitionen?
Det er for så vidt enkelt, men det er ikke let. Troværdighed er nøgleordet, og det har taget 60 år at nå så langt, så man selv i kriseårene fra 2007 stadig øgede indsendelser og gæster med 3-4 pct. hvert eneste år.
Knap 70 seminarer med +500 speakere, der er også afvikler et utal af workshops, samt 327 jurymedlemmer bidrager også til troværdigheden. Det gør sponsorerne også, og de betaler endda for fornøjelsen.
Samlet set er Cannes Lions-festivalen en rigtig god forretning, trods de også enorme udgifter ved at drive butikken denne ene uge i juni hvert år.
Cannes-ledelsen offentliggør ikke regnskab, men omsætningen løber stensikkert op i nærheden af de 400 mio. kr.
Det siges, at bundlinjen er på 100 mio. kr., thi her gælder Sir Martin Sorrells krav om 20 pct. ikke. Det er britiske EMAP, der laver festivaler og samtidig er et mediehus for især B2B-udgivelser, der købte Cannes Lions af den franske forretningsmand Roger Hatchuel for knap 500 mio. kr. for præcis 10 år siden.
Det må siges at være en rigtig god investering for EMAP, der senere skiftede navn til Top Right Group, da man solgte en del aktiviteter i Australien og Tyskland fra til spotpris: 1,5 mia. kr.
I dag er Top Right Group ejet af The Guardian Group (40%) og amerikansk investeringskapital i APax (60%). Hvis nogen er interesseret, er Cannes Lions-festivalen til salg, lyder rygterne. Kapitalfonde sidder sjældent på samme investering i 10 år.
– Det vil jeg gerne afvise. Cannes Lions Festivalen er ikke til salg, så vidt jeg ved, men jeg er måske den sidste, der opdager det, siger Philip Thomas, CEO for Cannes Lions.