Solen smilede ned over Cannes og lovede en dejlig søndag.

Dens fætter, brisen fra Middelhavet, kærtegnede danskerne.

Fordi UncleGrey dukkede op tre gange i dagens første kategori, Mobile, hvor shortlisten i øvrigt var domineret af 43 fra USA. Danske bureauer havde indsendt 18 arbejder, så tre i finalen er fornemt.

De tre UncleGrey arbejder er alle fra Canon og falder i underkategorierne Innovative Technology, Products og UXP-sub-kategorien.

Svenskerne slog os med et mulehår, idet de blå-gule havde fire med på Mobile shortlisten, mens Norge opnåede én ved Try.

I Promo & Activation havde 25 danske bureauer sendt ind, og to fundet vej til finalen.

UncleGrey var igen med for Canon i ”Other Consumer Products”, mens Geometry Global, en WPP- og Ogilvy-ejet hybrid af shopper- og promo-kompetencer, i Toldbodgade er krediteret for ”Content Extinct” inden for sub-kategorien ”Use of Social in Promo”.

Ogilvy shortlistet

Det er reelt et Ogilvy-arbejde, der af netværkspolitiske grunde er placeret i Geometry, men sådan er der så meget. Hvilket betyder, at Ogilvy er begyndt meget, meget stærkt, når vi tæller bronzen i Health-kategorien med fra fredagens mini-Cannes.

Hele 300 var shortlistede, men ingen nordiske lande var med på shortlisten mere end en håndfuld gange.

Hvad siger de hos UncleGrey?

– Jeg er vildt glad for de foreløbigt fire i finalen, og min mavefornemmelse før indsendelserne var, at arbejdet for Canon havde chancer. Nu er der andre arbejder jeg er spændt på, siger Lars Samuelsen, strategisk direktør hos UncleGrey.

Og det er?

– Vi har aldrig haft et arbejde, der præsterede så godt før Cannes, som det, vi har skabt for Weber. Jeg ved, det er farligt, men det arbejde tror jeg meget på, slutter Lars Samuelsen.

Ingen andre i finalen

I Press dukkede ingen danskere op ud af de 518 på shortlisten – trods 10 indsendte – og her dominerede USA, Storbritannien, Brasilien og den asiatiske region. I fx Indien, Kina, Malaysia og Vietnam er ”Press” fortsat af enorm betydning, og arbejderne af samme grund fremragende.

Heller ikke i Direct fandt bare én af de ni indsendte bidrag nåede for juryens blik. De 277 på shortlisten fordelte sig i øvrigt meget, meget bredt ud over lande og brands.

Innovation er den stenhårde kategori havde kun 226 indsendelser i alt og to danske forsøg, men ingen af dem dukkede op på en shortliste med 34 finalister.