Den årlige reklamefestival i Cannes, hvor verdens mest prestigegivende reklamepris bliver uddelt, skal næste år også omfatte en direct marketing pris. Festivalen har i 4 år uddelt de såkaldte Cyber Lions, hvor man har belønnet digitale arbejder. Den pris bliver næste år til Cannes Lions Direct, hvor de mest innovative og kreative direct marketing løsninger skal belønnes med de eftertragtede Løver.
Per Djervig-Chamby fra Danmarks største dm-bureau, Sepia, siger om nyskabelsen:
– Umiddelbart er jeg åben over for en sådan nyskabelse, men jeg er dog som udgangspunkt forbeholden. Hvis prisen bliver lige som de andre priser, hvor kreative bedømmer kreativitet, så er den nye pris uinteressant. Postens DM-pris adskiller sig netop ved, at kunder er med i juryen og, at kampagnerne bliver vurderet på resultaterne. fin