Når den 57. Cannes Lions festival løber af stablen til sommer, skal der traditionen tro gives et trofæ til årets annoncør.
Og i år tilfalder titlen Unilever for, som det hedder sig, at have markeret sig med inspirerende og innovativ markedsføring af deres produkter, og som havende viljen til at gribe og opmuntre deres bureauers kreative ideer og arbejde.
– De langvarige relationer, vi har bygget med vores bureau-partnere gennem mange år, har gjort os i stand til at udvikle mange fantastiske – og endnu vigtigere – effektive reklamekampagner, siger Siger Keith Weed, der er CMO hos Unilever
– Dybden af de relationer skaber den nødvendige tillid for at fremme den strategiske tænkning, kreativiteten og innovationen, fortsætter han.
Unilever vandt sin første Cannes-løve tilbage i 1961 for OMO-vaskepulver og har siden vundet tæt på 200 af slagsen. Blandt dem er Media Grand Prix i 2002 for ”Magnum 7 Deadly Sins – Give In To It” og både Cyber og Film Grand Prix i 2007 for ”Dove Evolution”.
Unilever har i cirka 163.000 ansatte i 100 lande og solgte i 2009 varer for mere end 297,7 milliarder danske kroner.
Advertiser of the Year-trofæet overrækkes til Keith Weed lørdag den 26. juni i forbindelse med deb afsluttende Award-ceremonien i Cannes.