På grund af uoverensstemmelser mellem arrangørerne af den Internationale Reklamefilmfestival og byrådet i Cannes, er der planer om at flytte næste års festival til enten Venedig eller Barcelona.
CEO Romain Hatchuel, der er manden bag Den Internationale Reklamefilmfestival, har allerede samtaler i gang med både Venedig og Barcelona, og om hvorvidt festivalen bliver flyttet, vil ifølge rygter blive offentliggjort i slutningen af oktober i år.
Striden står, så vidt Markedsføring har erfaret, om den fem-årige kontrakt, der blev indgået sidste år mellem festivalen og Cannes by.
Den Internationale Reklamefilmfestival er det helt store tilløbsstykke for reklamefolk verden over, og fra næste år vil festivalen udvide til også at omfatte en direct marketing pris. pia