– Folk bliver simpelthen trætte af utroværdige reklamer, der lokker med millionpræmier eller gratis gaver, men som slet ikke lever op til løfterne, når man kommer ind på sitet, siger Søren Bronée, fra mediabureauet Carat, der netop lavet en undersøgelse i samarbejde med Nielsen Netratings. Undersøgelsen, der handlede om de fem mest populære bannerreklamer i henholdsvis i november, december, januar og februar, viser, at bannere som lokker med præmier og konkurrencer stadigvæk kan få mange danskerne til at klikke. Men det mest populære banner i januar og februar havde dog det noget mere beskedne løfte: VindEnHund.
– VindEnHund er populær, fordi den netop holder, hvad den lover. Hvis bannerannoncerne skal øge deres succes er det nødvendigt, at de bliver mere troværdige. Det kræver at internetbranchen selv rydder op i de brodne kar, og måske også at velrenommerede virksomheder, som i forvejen har en stor troværdighed, begynder at bruge bannerannoncer i endnu højere grad, siger Søren Bronée, der mener, at Forbrugerombudsmanden måske burde se på dette spørgsmål.
– Problemet er, at det er et uoverskueligt område med et hav af udbydere i både ind- og udland, men jeg tror, det vil være en god idé for Forbrugerombudsmanden at kigge de uhæderlige annoncører efter i sømmene, siger han.
jj