Efter at fusionen med svenske Sweco for tre uger siden gik i vasken har ingeniør- og rådgiverkoncernen Carl Bro valgt at bruge et stykke tid til at finde sine egne ben, inden man eventuelt vil vælge et ny bureausamarbejdspartner.
I midten af denne uge holdt Carl Bro dog et indledende møde med et af de bureauer, som blev indbudt til en konkurrence i sommer, nemlig Kunde & Co.
Bureaukonkurrencen havde udover deltagelse af Kunde & Co., også deltagelse af Gorm Larsen & Partners, Brand Alignment Enterprise IG og Bysted. Carl Bro’s nuværende bureau er Gorm Larsen & Partners.
Jeanette Fangel Løgstrup, kommunikationsdirektør hos Carl Bro, vil ikke kommentere hvorvidt man overvejer at skifte Gorm Larsen ud med Kunde, men understreger, at man har valgt at holde vejret i forhold til et eventuelt nyt bureausamarbejde.
– Lige nu skal vi finde vores ben. Derfor er vi tilbage med vores gamle strategi og skal først nu til at kigge på et eventuelt nyt samarbejde, har Jeanette Fangel Løgstrup til udtalt til Markedsføring.
jür